Der vil kunne hentes fire gange så meget ind ved at sætte ind mod fejl og sjusk i kommunernes sociale udbetalinger end ved at jagte sociale bedragere.

Der er flere penge i at undersøge og gribe ind over for fejl og sjusk i sociale udbetalinger end ved at jagte sociale bedragere, skriver Ugebrevet A4.

I en analyse af socialt snyderi og fejludbetalinger anslår konsulentbureauet Deloitte, at landets kommuner kan hente en halv milliard kroner ind på at kræve allerede udbetalte ydelser tilbage. Til gengæld kan der hentes to milliarder kroner ind på at stoppe ydelserne hurtigt, når en borgers forhold ændrer sig, skriver ugebrevet.

- Det er fornuftigt at gøre noget ved dem der snyder. Men potentialet er større ved at sætte ind tidligere. Hvis pengene først er udbetalt, skal vi kræve dem tilbage. Det er dybt besværligt og dårlig borgerservice, siger Morten Ry, der er partner i konsulentfirmaet Deloitte til Ugebrevet A4.

Ifølge konsulentfirmaet er der tale om et forsigtigt skøn, og tallet kan altså være markant højere end de to milliarder kroner.

Charlotte Munksgaard i Kommunernes Landsforening kontor for digitalisering og borgerbetjening, er enig i, at rettidig omhu er bedre som forretningsmodel end en styrket kontrolindsats:

- Der er ingen tvivl om, at den efterfølgende kontrol er meget, meget dyr. Det kan godt være, man kan lave en eller anden positiv »businesscase« i kommunen og få medarbejdernes løn dækket. Men det er en meget omkostningsfuld måde at arbejde på i forhold til, hvad det ville koste, at ydelserne ikke blev udbetalt i første omgang, siger hun.

I 2012 opdagede kommunernes kontrolenheder snyderi for 370 millioner kroner, men ingen kender det reelle omfang:

- I Danmark roder vi os ud i en masse spekulationer for omfanget er aldrig blevet undersøgt, siger Mikkel Bo Madsen, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, til A4.

I England viser den seneste undersøgelse fra Department for Work&Pensions, at der blev udbetalt, hvad der svarer til 30 milliarder kroner for meget - svarende til 2,1 procent af de samlede udbetalinger.

I Danmark har KMD - det tidligere Kommunedata - vurderet, at socialt bedrageri udgør mellem tre og fem procent af de 305 milliarder kroner, der udbetales i sociale ydelser.

BNB