Fredag middag kom et ældre ægtepar og en far med sin 4-årige søn til skade ved et alvorligt trafikuheld i Skive, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til BT.

Ulykken skete omkring kl. 11.30 på hovedvej A26 i retning mod Nykøbing Mors. Bilen med manden og drengen kørte ifølge politiets vidner over i den forkerte side af vejbanen. Tre biler nåede at undvige, men den fjerde blev ramt frontalt og kastet i grøften.

I bilen sad et midaldrende ægtepar, der blev hårdt kvæstet og sad fastklemt noget tid. Alle fire blev bragt til hospitalet i Viborg - den ene i en lægehelikopter.

- Drengen og hans far kom også til skade, men alle er uden for livsfare, siger vagtchef Bjarne Askholm.

Vejen var spærret ved ulykkesstedet i halvanden time på grund af sammenstødet, men er åbnet igen.