Flere kommuner forbyder røg i arbejdstiden
Næsten hver femte kommune svarer i en ny undersøgelse, at de har bedt medarbejderne eller overvejer at bede dem om ikke at ryge på arbejdet.
Næsten hver femte kommune svarer i en ny undersøgelse, at de har bedt medarbejderne eller overvejer at bede dem om ikke at ryge på arbejdet.
Rygepauser i arbejdstiden er et truet privilegium for en stor del af de 450.000 offentligt ansatte i kommunerne.Mindst fire danske kommuner har allerede indført totalt rygeforbud på alle eller nogle af kommunens arbejdspladser - og ti andre arbejder på sagen.Det viser en undersøgelse, som Avisen.dk har foretaget blandt personalecheferne i de danske kommuner.- Vi er Fyns sundeste kommune, så det er fuldstændig oplagt, at vi skal være HELT røgfri. Vi tror på, at det er den ekstra motivation, som de 22-23 procent af vores 3.600 medarbejdere, der ryger, har brug for, siger kommunaldirektør i Assens, Henning Qvick.Udviklingen begejstrer Kræftens Bekæmpelse, som forventer, at flere kommuner følger trop, når de første har banet vejen.- Rygeforbud i arbejdstiden er meget politisk følsomt, og der har længe hersket en afventede holdning i kommunerne. Men det her er startskuddet til en proces, der vil tage fart over de næste par år, siger overlæge Inge Haunstrup Clemmensen fra Kræftens Bekæmpelse.
Ud af de 98 kommuner har over to tredjedele medvirket i undersøgelsen - deriblandt de fem største. Samlet set viser undersøgelsen, at knap hver femte af de adspurgte kommuner enten har bedt medarbejdere lade piben blive hjemme - eller overvejer at gøre det.Kun Odense Kommune har indtil videre taget skridtet fuldt ud og og bandlyst smøger i arbejdstiden på samtlige kommunale arbejdspladser. Men mindst fem andre kommuner går aktuelt i samme tanker. Det drejer sig om Assens, Kerteminde, Faaborg-Midtfyn, Holbæk og Sorø Kommune, oplyser Avisen.dk.
BNB