Både Color Line, Stena Line og Bornholmerfærgen har torsdag været nødt til at aflyse afgange på grund af den kraftige blæst.

Color Line har indtil videre aflyst afgangen fra Hirtshals til Kristiansand klokken 12.15 samt afgangen fra Hirtshals til Larvik klokken 12.45.

Stena Line har i formiddag ligeledes måtte aflyse en af deres afgange - sejladsen Frederikshavn - Oslo klokken 10.00.

Ifølge afgangsansvarlig hos Color Line Lisbet Gade sejler færgerne til Göteborg dog planmæssigt resten af dagen.

- Men det er altid en god idé at tjekke vores hjemmeside, da vi opdaterer den løbende. Kommer der nogle ændringer, vil man kunne læse om dem der, siger hun.

Den meget kraftige blæst har også givet Bornholmerfærgen Povl Anker problemer. I øjeblikket kan den ikke anløbe den sydsvenske havn Ystad, hvorfor flere afgange er aflyst.

Her opfordrer man ligeledes folk, der har planer om at skulle ud at sejle i dag, til at tjekke hjemmesiden.

BNB