Den del af danskere, der blankt afviser at gå ned i løn, er næsten halveret på otte år, viser undersøgelse. Den stigende accept kan give arbejdsgiveren bedre betingelser, når der skal forhandles løn fremover, lyder det fra ekspert.
På otte år er gruppen af danskere, der nægter at gå ned i løn, næsten halveret. Det viser målinger, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 i 2004, i 2009 og senest i 2012. Danskerne fuldt ud klar over, at både dansk og europæisk økonomi er fastfrosset, og man er lykkelig over blot at have et arbejde, mener Flemming Ibsen, professor i arbejdsmarkedsforhold på Aalborg Universitet.
- Krisebilledet går i retning af, at folk tænker: Hvorfor ikke lade min løn være fleksibel for en kort periode for at kunne bevare jobbet. Jeg tror også, man er blevet inspireret af, at andre går ned i løn. Der er måske tale om en lemming-effekt: At lavere løn bliver normen, så det både fremstår acceptabelt og virkningsfuldt, siger Flemming Ibsen til Ugebrevet A4.
Ifølge Ugebrevet A4 var 58 procent af danskerne i 2004 på ingen måder klar til at gå ned i løn, selv hvis det kunne være med til at bevare det job, de havde. I den nye måling er tallet faldet til 33 procent.
LO-formand Harald Børsting vurderer, at den nu fire år lange krise har gjort sit til at ændre danskernes holdning til lønnedgang. Men han mener ikke, at lønnedgang er den rette »medicin«.
- Der er alt for få eksempler på, at det har reddet noget som helst, siger han til Ugebrevet A4.
Han tilføjer, at lønnen »selvfølgelig« har betydning for konkurrenceevnen, men det har en større satsning på forskning, uddannelse, nye forretningsmodeller, innovation og nye produktionsmetoder også.
Ifølge professor Flemming Ibsen kan accepten af at gå ned i løn resultere i en mere aggressiv lønforhandling fra arbejdsgiverens side fremover.
- Arbejdsgiverne har medvind. For nu har lønmodtagerne accepteret, at lønnen er for høj. Så virksomhederne kan køre med på vognen og øge overskuddet, og det er klart, at det kan medføre en meget mere aggressiv strategi fra arbejdsgiverne, når der skal forhandles løn fremover, siger han til Ugebrevet A4.
