Selv om flere hunderacer blev forbudt i 2010, ender flere danskere på skadestuen med hundebid. Loven er tåbelig og skaber falsk tryghed, mener Dyrenes Beskyttelse.

To år efter, at 13 kamphunderacer blev forbudt i forsøget på at stoppe bidske overfald, tyder intet på, at lovstramningen har haft den ønskede effekt.Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Nye tal fra Odense Universitetshospital viser, at der i 2011 skete en mindre stigning i antallet af behandlinger efter hundebid på de danske skadestuer i forhold til årene før lovændringen.4.140 personer blev sidste år behandlet, hvilket er 200-500 flere end i årene tilbage til 2005.Ledende overlæge Michael Hansen-Nord understreger, at den nye hundelov hverken har gjort fra eller til:

- Både antallet og sværhedsgraderne af de tilfælde af hundebid, som vi behandler, er de samme som for fem år siden. Billedet er helt uforandret, siger han.Heller ikke de politikredse, der har et samlet overblik over sager om hundebid, oplever en nedgang.- Alle dyrefaglige eksperter er enige om, at loven er fuldstændig tåbelig. Den har kun betydet, at borgerne er blevet trygge på et falsk grundlag, og at hundredevis af sunde og uskyldige hunde og hvalpe bliver aflivet, siger Lotte Brink, dyrlæge og dyreinspektør ved Dyrenes Beskyttelse, til Jyllands-Posten.BNB