Christiansfeld og de nordsjællandske parforcejagtlandskaber er blevet indskrevet på UNESCOs liste over verdensarv. Der er flere danske kandidater til næste udvidelse af listen.
Danmark har nu otte steder, der er blevet erklæret særlig bevaringsværdige som en del af verdensarven.
FNs organisation for uddannelse, videnskab og kultur, UNESCO, har lørdag tilføjet Christiansfeld, og Christian 5.s parforcejagtlandskaber i Nordsjælland til verdensarvslisten, der i forvejen tæller blandt andet Jellingmonumenterne, Kronbborg og Stevns Klint.
»To nye danske steder i selskab med verdens mest unikke kultur- og naturarv. Det er fantastisk og meget velfortjent, og det styrker i den grad Danmarks placering på verdenskortet,« siger kulturminister Bertel Haarder (V).
Han vurderer sammen med sin kollega, at udnævnelserne vil få stor betydning for Danmark, ikke mindst når det handler om at tiltrække turister til landet.
»Danmark kan altså ikke tiltrække turister med lave priser. Vi har kun en ting, vi kan leve af turistmæssigt, og det er kvalitet. Kvalitet i form af, at vi i flere hundrede år har været gode til at bevare gamle kirker og bygningsværker fra tidligere tiders samfund, som gør Danmark til et attraktivt turistland for dem, der gerne vil have ferier med indhold, som giver stof til eftertanke,« siger Bertel Haarder.
I Kolding Kommune er borgmester Jørn Pedersen (V) ikke i tvivl om, at udnævnelsen af Christiansfeld vil udløse et sandt turistboom i Brødremenighedens by, der er kommet på verdensarvslisten som et velbevaret eksempel på en tidlig idealby.
»Udnævnelsen vil øge kendskabet til Christiansfeld helt utroligt, for UNESCO er jo et kvalitetsstempel uden lige. Det vil betyde masser af opmærksomhed, masser af turister, og det er jo noget, vi kan lide, i forhold til det arbejde, vi har lagt i projektet,« siger borgmesteren.
Miljøminister Eva Kjer Hansen (V) tror også, at udnævnelserne vil få flere danskere til at få øjnene op for vores lokale verdensarv.
»Turister kigger efter verdensarvssteder, når de skal vælge feriedestination, så jeg er sikker på, at udnævnelserne kan lokke flere til. Men jeg tror også, at mange danskere nu bliver mere bevidste om, hvad vi egentlig har at byde på, og der er såmænd nok også nogle danskere, der lige skal et smut til Christiansfeld eller en tur til Nordsjælland for at se, hvad vi egentlig har fået på listen,« siger hun.
De otte danske pladser på verdensarvlisten kan snart blive til endnu flere. I øjeblikket står der yderligere fem natur- og kulturemner på kandidatlisten.
Det drejer sig om nordboernes landbrugsområder i Sydgrønland, de grønlandske jagtområder Aasivissuit og Arnangarnup Qoorua, Frederiksstaden med Amalienborg i København, molerklinterne ved Limfjorden og vikingetidens trelleborge.
Vikingeborgene kom på det aktuelle UNESCO-møde i Bonn på en såkaldt deferral-liste, hvilket indebærer, at projektansøgningen skal gennemarbejdes noget mere.
Når en kandidat er blevet indstillet, bliver projektet undersøgt nærmere af UNESCO, hvilket som minumum tager halvandet år, førend et projektindstillingen kan blive diskuteret af verdensarv-komiten. I Grønland arbejdes der i øjeblikket hårdt på at få indstillet landbrugsområderne til komiteens møde i februar.
