Intimbarberingens følger

Fladlus tæt på udryddelse - er du skyldig

intimbarbering

Intimbarbering kan føre til fladlusenes udryddelse. (Foto: Colourbox) Se stort billede

Flere og flere intimbarberer sig, og det har tilføjet en af de mere irriterende insekter til listen over truede arter.

Fladlusen er nemlig tæt på udryddelse, skriver videnskab.dk.

- Vi ser næsten ikke fladlus i vores klinik mere. Lusene kan kun sidde på mennesker, hvis der er genital behåring, og da det er mode at barbere sig, kan de simpelthen ikke leve, siger Carsten Sand, overlæge på Venereaklinikken på Bispebjerg Hospital, til videnskab.dk. 

Der findes ingen officiel opgørelse på udbredelsen af fladlus, der typisk spreder sig via sex. Men de få tilfælde på klinikken på Bispebjerg Hospital er ikke ensbetydende med, at vi er blevet bedre til at beskytte os selv under samleje.

Der ses nemlig flere tilfælde af klamydia, kønsvorter og andre kønssygdomme. Der er derfor ikke andre forklaringer på fladlusens forsvinden end den manglende kønsbehåring.

- Jeg har forsøgt at få udleveret fladlus fra kolleger rundt omkring, men det kan jeg simpelthen ikke. Ingen kan skaffe dem. Man kan sikkert sige lidt populært, at når man fælder skoven, kan der ikke længere leve dyr, siger ekspert i lus og lusebekæmpelse Kim Søholt Larsen til videnskab.dk.

Selvom det kan være en lettelse at slippe af med de kløende bæster, kan intimbarbering føre andre frustrerende lidelser med sig.

Barberingen kan nemlig resultere i betændelse i hårsækkene på grund af små sår og huller i huden. Stafylokokkerne, der opstår, kan sprede sig til kønsdelene.

- Det må altså godt være naturligt, siger overlæge på Bispebjerg Hospital Carsten Sand om behåringen af de nedre regioner. 

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: