Kommunen afviser at advare mod bid med skiltning ved ponyerne i Doktorparken i Randers. I stedet mener kommunen, at ansvaret ligger hos forældrene.

På en gåtur i Doktorparken kan man både opleve ænder i søen, fugle i bure og heste bag hegn. Men for Michelle Wessman Brock-Madsen fra Randers udviklede mødet med hestene sig noget anderledes, end hun havde forventet. Hendes fireårige søn blev bidt hårdt i armen af en af ponyerne i parken.

»Min mand og jeg stod ved hestene sammen med vores søn. Der stod en masse børn og klappede hestene stille og roligt. Mathias rækker armen frem mod en af ponyerne, og pludselig bider den ene ham hårdt i armen. Det var ikke bare, at den nappede ham, den havde virkelig bidt sig hårdt fast og slap ham ikke med det samme igen,« forklarer hun.

Udover et større mærke på armen slap Mathias med forskrækkelsen.

Savner skiltning

»Nu er jeg ikke selv vant til heste, men jeg regnede bare med, at når hestene har sådan en stor indhegning at gå rundt i, så kommer de kun hen til hegnet, hvis de vil snakkes med. Så jeg troede ikke, at den ville reagere sådan,« forklarer hun.

Der er allerede skiltning om, at dyrene ikke må fodres. Ponyerne går sammen med geder i samme indhegning.  Foto: Lars Rasborg
Der er allerede skiltning om, at dyrene ikke må fodres. Ponyerne går sammen med geder i samme indhegning. Foto: Lars Rasborg Foto: Lars Rasborg
Vis mere

En bekymret mor skriver nu til Randers Kommune i håb om skiltning, der skal advare imod at klappe ponyerne i Doktorparken. Der er tale om to ponyer af racen Shetlændere, en hoppe og et føl. Foto: Lars Rasborg
En bekymret mor skriver nu til Randers Kommune i håb om skiltning, der skal advare imod at klappe ponyerne i Doktorparken. Der er tale om to ponyer af racen Shetlændere, en hoppe og et føl. Foto: Lars Rasborg Foto: Lars Rasborg
Vis mere

Michelle Wessman Brock-Madsen har henvendt sig til kommunen med en opfordring om, at der bliver sat et skilt op på hegnet ind til hestene. På den måde kan fremtidige besøgende i Doktorparken blive advaret mod at klappe hestene.

»Jeg er klar over, at det er mit ansvar som forældre at beskytte mit barn mod sådan noget. Jeg skyder ikke skylden på nogen, men jeg kan bare se, at mange forældre lader deres børn klappe hestene. De bør advares, så de ikke oplever det samme, som vi gjorde,« siger hun og pointerer, at det ikke er en klage, hun har sendt ind.

Kommunen afviser

Hos kommunen er man allerede bekendt med episoden. Ifølge skov- og landskabsingeniør ved Randers Kommune, Rasmus Hansen, er det altid en risiko, at dyrene bliver for nærgående, når de bliver fodret. I Doktorparken bliver hestene fodret af besøgende, selv om der skiltes med, at det er forbudt. Hos kommunen er der ikke intentioner om at skilte imod, at man klapper hestene.

Sådan så fire-årige Mathias’ arm ud efter omgang med ponyens tænder. Mathias havde to trøjer og en jakke på. Derfor gik der ikke hul på armen, men tænderne efterlod et mærke. Privatfoto: Michelle Wessman Brock-Madsen
Sådan så fire-årige Mathias’ arm ud efter omgang med ponyens tænder. Mathias havde to trøjer og en jakke på. Derfor gik der ikke hul på armen, men tænderne efterlod et mærke. Privatfoto: Michelle Wessman Brock-Madsen
Vis mere

»Vi kunne også sætte et skilt op på den blå bro om, at man ikke må springe ud, for så risikerer man at blive våd. Vi har jo heller ikke skilte ved bjørnekloplanter, der advarer imod, at planterne er giftige. Eller skilte ved brændenælder om, at bladene brænder,« siger han.

Han henviser til, at ansvaret ligger hos forældrene.

»Forældrene må gå med forsigtighedsprincippet og ikke lade deres børn stikke armen ind til større dyr,« siger han.