En 20-årig svensker, der døde på Roskilde Festival efter indtag af et narkotisk stof, skabte mandag en del panik på festivalen. Både politi og narkoeksperter maner til ro - alt er som det plejer.
En 20-årig festivalgæsts død efter indtag af et narkotisk stof fik mandag advarselslamperne til at blinke på Roskilde Festival. Her blev der straks efter dødsfaldet advaret mod, at farlige stoffer var i omløb. Men trods den tragiske hændelse er der ingen grund til panik, siger politiinspektør fra Midt og Midtsjællands Politi, Per Heide Sørensen.
- Vi har noteret 58 sager med overtrædelse af loven om euforiserende stoffer det første døgn, og det er meget normalt. Politiet gør altid en indsats for at minimere omfanget af ulovlige stoffer, for vi ved jo, at der kommer mange mennesker på festivalen, som bruger stoffer. Men der kommer altså også mange, som ikke gør det, siger Per Heide Sørensen.
Dødsfaldet fik straks festivalen til at advare mod, at farlige stoffer kunne være i omløb. Tre andre festivalgæster blev indlagt på Roskilde Sygehus, men de havde ikke, viste det sig, relation til den 20-årige svenskers død. To af de indlagte havde fået for meget alkohol, mens den tredje havde kombineret alkohol- og narkotikaforgiftning. Politiet betragter dem som enkeltstående tilfælde, og alle tre er udskrevet igen.
Det er velkendt, at stoffer florerer på festivaler, hvor mange mennesker samles for at høre musik, feste sammen og drikke alkohol. Og med omkring 80.000 besøgende på Roskilde er eksperterne ikke bange for at kalde det en højrisikozone.
I de senere år er de danske musikfestivaler dog gået ind i kampen mod stofferne. Det sker blandt andet med kampagnen »Festivaldanmark Against Drugs«, som skal udbrede filosofien om, at musik og stoffer ikke hører sammen. Kampagnen er et samarbejde med Sundhedsstyrelsen.
- Det er forventet, at på en stor festival som Roskilde vil der være stoffer i omløb, men jeg synes det hører med til historien, at de fleste unge jo ikke bruger stoffer. Derfor synes jeg ikke, at man som forældre skal forbyde sine børn at tage til festivaler. Det vil være et unødvendigt skræmmebillede, siger specialkonsulent Kari Grasaasen.
Hun står bag den nyeste undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen om unges narkotikaforbrug. Den viser et tydeligt fald i de unges forbrug af illegale stoffer som f.eks. ecstasy, amfetamin og kokain. I 2010 havde 4,3 procent af de 16-24-årige indtaget andre illegale stoffer end hash inden for det seneste år. Året før var det otte procent.
En undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning i 2010 blandt 1.600 natklubgæster viser, at ti procent havde indtaget stoffer eller planlagde det.
- Undersøgelsen aflivede myten om, at de unge er på stoffer, når de går i byen. Samtidig må vi dog slå fast, at villigheden til at eksperimentere med stoffer hænger meget sammen med indtagelse af meget alkohol, siger lektor Jakob Demant fra Aarhus Universitet.
Ingen ved endnu præcis, hvad der præcist forårsagede den 20-årige svenskers dødsfald, og efter hændelsen var festivalen i øget beredskab.
- Vi intensiverer vores fokus og hjælper til med opmærksomheden omkring det. Vi skal have fortalt vores publikum, at selv hvis de føler, at de er vant til at have med stoffer at gøre, så kan de ikke vide, hvad det er, de tager, siger festivalens talskvinde Christina Bilde.
