I kølvandet på Marcus-sagen viser det sig nu, at danske fertilitetsklinikker i fem andre tilfælde har haft mistanke om, at æg eller sædceller er blevet forbyttet. I en af de nye sager er der også blevet født et barn.

Det er næsten ikke til at begribe, at en kvinde ved en fejl kan føde en anden kvindes barn. Alligevel var det, hvad der skete for 19 år siden, da Marcus Pedersen kom til verden. Han er resultatet af den værst tænkelige fejl, der kan opstå på en fertilitetsklinik: Æg eller sædceller bliver forbyttet.

Læs også:

Berlingske kan nu afsløre, at flere danske fertilitetsklinikker har haft mistanke om, at de har begået lignende fejl. I to tilfælde har det fået kvinder til at tage piller for at afbryde eventuel graviditet, og i et andet tilfælde kan et barn have fået en forkert biologisk far.

I alt seks gange, inklusive Marcus-sagen, er Sundhedsstyrelsen blevet orienteret, når fertilitetsklinikker får mistanke om, at de har forbyttet æg- og sædceller, skriver Berlingske. I værste tilfælde bliver fejlene først opdaget, når barnet er født, og man finder ud af, at der ikke er en biologisk forbindelse mellem børn og forældre.

Berlingske har fået aktindsigt i fire af de seks sager, som Sundhedsstyrelsen har modtaget siden 2007, hvor fertilitetsklinikker fik pligt til at indberette eventuelle fejl.

Foruden sagen om den 19-årige Marcus Pedersen, som blev skabt på den aarhusianske fertilitetsklinik Ciconia, har Rigshospitalets Fertilitetsklinik foretaget to indberetninger, mens Dansk Fertilitetsklinik har foretaget én.

Særligt mistanken hos Dansk Fertilitetsklinik er opsigtsvækkende, da der ligesom i Marcus-sagen angiveligt er født et barn.

Et udenlandsk par besøgte klinikken i november 2007, og i efteråret 2008 fødte kvinden et barn, viser Berlingskes aktindsigt. Efter fødslen viste det sig dog, at barnets blodtype ikke stemte overens med forældrenes. Straks kontaktede parret Dansk Fertilitetsklinik, da de frygtede, at der var sket en forbytning. Alligevel skulle der gå fire år, før klinikken igen hørte nyt fra parret.

»Første gang vi hører fra parret igen er i juni 2012, hvor vi modtager krav om økonomisk kompensation fra mandens danske advokat. (...) Et bilag i sagen er resultatet af en CGH (en DNA-prøve, red.), som siger, at moren er genetisk mor til barnet, men manden er ikke genetisk far,« står der i indberetningen.

Erstatningssagen er endnu ikke afsluttet. Ifølge klinikkens indberetning til Sundhedsstyrelsen fra 2012 er der tre mulige forklaringer på, hvorfor manden ikke er far til barnet. I de to første forklaringer står klinikken bag fejlen – enten er to sædprøver blevet forbyttet, eller også er mandens sædprøve blevet »forurenet« med en anden mands sæd. I klinikkens tredje teori har kvinden været utro.

Klinikchef Ursula Bentin-Ley ønsker på grund af tavshedspligt ikke at udtale sig om sagen eller kommentere, hvilken af de tre teorier, hun i dag finder mest sandsynligt.

Også i offentligt regi er der mistanke om alvorlige fejl. I to tilfælde har Rigshospitalet Fertiltetsklinik indberettet sager om mulig forbytning til Sundhedsstyrelsen.

Den første sag stammer fra 2011, hvor den mulige forbytning kun førte til en befrugtning i laboratoriet. Da mistanken om fejl opstod, smed man det befrugtede æg væk, og det blev således aldrig overført til en kvinde.

Den nyeste sag stammer fra april 2015, hvor to mænds sæd blev forbyttet, så deres respektive partnere blev befrugtet med den »forkerte« sæd. I det tilfælde blev graviditeterne afbrudt med såkaldte fortrydelsespiller.

Rigshospitalets klinikchef, Søren Ziebe, ønsker med henvisning til patienttavshed ikke at udtale sig om, hvordan beslutningen om abort blev truffet, men konstaterer dog at »alt, hvad vi gør, gør vi i samarbejde og dialog med patienten«.

Løsningen med svangerskabsafbrydelse har Sundhedsstyrelsen ikke fundet grund til at stille spørgsmålstegn ved.

Også sundhedsjurist Kent Kristensen fra Syddansk Universitet mener, at det i forbytningssager er korrekt at tilbyde en abort:

»Når man har en mulighed for at reparere på en fejl med medicinsk abort, mener jeg, at man har pligt til at tilbyde abort som en mulighed. Men det afgørende er, at det er kvinden, der vælger, om hun vil benytte sig af muligheden,« siger Kent Kristensen.

Det ubehagelige dilemma, hvor vordende forældrene må vælge mellem en abort eller at blive forældre til et barn, som ikke er deres eget, er urimeligt vanskeligt.

Det siger Thomas Ploug, professor i anvendt etik og desuden medlem af Etisk Råd.

»Både Marcus-sagen og den nye sag fra Rigshospitalet viser, at forbytninger er fejl, der har store konsekvenser, og som efterlader kvinder med nogle meget svære valg, når de skal overveje abort. Det er jo et fosterliv. Og hvad nu hvis fejlen først opdages efter 12. svangerskabsuge, bør man så give tilladelse til sen abort?«

Men etiske spørgsmål rejser sig også for den mand, der ufrivilligt leverer sæd til en graviditet, når klinikkerne laver fejl:

»Skal manden have ret til abort? Til forskel fra andre situationer, hvor en mand har gjort en kvinde gravid, har han ikke hér indflydelse på, at han er blevet far. Man kan ikke sige, »hvis du dog bare havde passet på«. Så det kan tale for, at også manden skal have ret til abort i den her slags sager,« siger Thomas Ploug.

Kan ikke huske sager før 2007

Klinikchef Søren Ziebe mener ikke, at barnløse danske par har grund til at være nervøse for at benytte Rigshospitalitets klinik. Siden 2007 har Rigspolitiet udført 19.000 behandlinger, og når der kun to gange er opstået mistanke om fejl, er det et udtryk for en høj sikkerhed, konkluderer Søren Ziebe.

SpørgsmåL Har I sager, der går før 2007?

»Det kan jeg ikke huske. Men jeg kan sige, at vi ikke vil skjule noget som helst. For os handler det om at have en kultur her på klinikken, som gør, at man tør sige, at man er i tvivl. I mange år har jeg sagt til laboratoriepersonalet, at ingen får tæsk for at lave fejl. Men man får tæsk, hvis man ikke siger det. Vi vil ikke have en kultur, hvor man putter med det, og vi vil hellere reagere en gang for meget end for lidt.«