Pres luft ud og rul på. Det vil for mange være øvelsen, der står klarest i erindringen fra skoletidens seksualundervisning: Korrekt påsætning af et kondom.
Fremover skal seksualundervisningen imidlertid ikke kun handle om, hvordan man undgår graviditet, men også om at få børn, mens tid er, skriver Berlingske.
Det har organisationen Sex & Samfund besluttet på baggrund af sensommerens fertilitetsdebat, hvor fertilitetslæger slog alarm og kaldte barnløshed for »en folkesygdom«. Sex & Samfund er netop nu i færd med at videreudvikle undervisningsmaterialet til næste års »Uge Sex« – en tilbagevendende kampagne, som hvert år finder sted i uge seks – ligesom Sex & Samfunds undervisere indarbejder det nye materiale i det nuværende.
SE OGSÅ:
»Når man ser på seksualundervisningen i de ældste klasser, så handler stort set alt om ikke at få børn, så der er fokus på prævention, brugen af prævention og muligheden for abort. Det betyder, at unge mangler viden om fertilitet og graviditet,« siger generalsekretær i Sex & Samfund Bjarne B. Christensen. Han fastslår, at seksualundervisningen stadig vil behandle emner som for eksempel relationer, sexsygdomme og prævention.
I dag oplever Sex & Samfund, at mange unge er af den opfattelse, at en graviditet indtræffer, så snart præventionen kvittes, ligesom mange unge er uvidende om, at kvinders fertilitet daler allerede, fra de er i begyndelsen af 20erne.
»Denne manglende viden kan betyde, at man ikke får børn eller ikke får det antal børn, man ønsker sig. Det er problemer, som overvældende mange står med, når de går i gang med at få børn, så derfor skal den viden nu være tilgængelig i seksualundervisningen,« forklarer Bjarne B. Christensen.
Han understreger, at Sex & Samfund ikke vil blande sig i, hvornår unge vælger at få børn, men blot ønsker, at valget træffes på et oplyst grundlag.
Seksualundervisningens nye fokus glæder Søren Ziebe, der er klinikchef på Rigshospitalets fertilitetsklinik:
»Det er fremragende, for der er i dén grad brug for at få sat ord på emnet. Hidtil er vores biologiske udløbsdato blevet overset i iveren efter at undgå, at vi får børn, når vi ikke vil have dem.«
I sit daglige virke møder Søren Ziebe mange par, der overraskes af, hvor hurtigt det går ned ad bakke med kvinders biologi. En 20-årig kvinde har 33 procent sandsynlighed for at blive gravid for hver cyklus. Ti år senere, som 30-årig, er chancen halveret til 17 procent, og som 37-årig halveres kvinders chance for graviditet til otte procent per cyklus.
»I Danmark begynder vi gennemsnitligt at stifte familie, når vi er knap 30 år. Da er halvdelen af vores reproduktionsevne altså forsvundet, og det betyder, at nogle har for kort tid til at få børn eller til at få det antal børn, de ønsker sig,« forklarer Søren Ziebe.
Selv mener klinikchefen, at der er flere grunde til, at unge venter med at kaste sig ud i forældreskabet. En af dem er, »jeg bestemmer alting selv-kulturen«:
»Vi tror, vi selv kan vælge, hvornår vi vil have børn, så indtil da skal vi ud at have det skideskægt og være unge i lang tid og tage lange uddannelser og alt muligt andet, som jo er godt. Jeg vil ikke tale dette ned, men det har en konsekvens, for vi kan ikke selv styre vores biologi. Den tikker bare derudaf,« siger Søren Ziebe.
Også unges forældre spiller en rolle. Selv om tiderne er skiftet, så man i dagens Danmark ikke er fortabt, hvis man får et barn før eller under uddannelsen, så maner forældre stadig til uddannelse før børn ud fra devisen om, at man altid kan stifte familie.
»Som forældre har vi talt det at få børn ned: Vær nu ung, sørg nu for at opleve noget, nyd det nu. Vi siger aldrig til vores børn, at de skal glæde sig til, at det bliver deres tur. At det er dér, overtonerne kommer ind i deres liv – dér det bliver rigtig sjovt. Så kan det da godt være, at man ikke får drukket den sidste kasse øl, men hvad så? Når man har fået børnene, finder man jo ud af, at den var ligegyldig,« siger Søren Ziebe.
Elever på ungdomsuddannelserne vil i praksis snart kunne spille undervisningsspil online, hvor de gruppevis arbejder med dilemmaer, der knytter sig til køn, krop og seksualitet.
SE OGSÅ:
I en af opgaverne skal eleverne blandt andet rådgive 22-årige, fiktive Dina, der er i tvivl om, hvorvidt det er sværere at blive gravid, hvis hun og kæresten, Ciano, vælger at vente nogle år.
I folkeskolens ældste klasser skal eleverne give deres bud på, hvad der for dem er et godt familieliv. Og er det gode familieliv fire børn, skal eleverne selv reflektere sig frem til, at »Projekt Baby« skal påbegyndes, før man er i slutningen af 30erne.
På samme måde lægger det nye undervisningsmateriale op til, at elever gruppevis formulerer fordele og ulemper ved at blive unge forældre og efterfølgende undersøger samfundets sundhedspolitikker for at se, hvad det er for rammer, der gør, at danskere får børn senere og senere.
Kravet om, at alting skal være på plads, før man får børn, er også det argument, som Dorthe Knudsen, formand for Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, oftest hører fra sine medlemmer, når de skal forklare, hvorfor de har udskudt børnefødslerne.
»De fortæller, at de har udskudt det at stifte familie på grund af uddannelse og karriere. Ting de har villet have på plads først, men som betyder, at de risikerer at stå i en situation, hvor de ikke kan blive gravide,« siger Dorthe Knudsen.
Formanden har da også kun roser til overs for Sex og Samfunds tiltag:
»Det kan betyde, at færre kommer til os og siger: ’Havde vi bare vidst det, så var vi gået i gang noget før’.«
