Fem anholdt i jysk prostitutionsmiljø

På to uger har Østjyllands Politi rejst sigtelser mod 11 personer, der arbejdede ulovligt i massageklinikker.

Fem kvinder blev tirsdag anholdt og sigtet i østjyske byer i forbindelse med en kontrolaktion rettet mod prostitutionsmiljøet. Blandt de anholdte er to thailandske kvinder på 35 og 36 år, der arbejdede på en massageklinik i Horsens. De blev begge sigtet for ulovligt ophold, oplyser Østjyllands Politi til Ritzau.

I en massageklinik i Kolding anholdt politiet en 25 årig thailandsk kvinde, der ligeledes blev sigtet for ulovligt arbejde og ulovligt ophold i Danmark.

I en anden massageklinik i Horsens var det en 41 årig herboende polsk kvinde, der blev sigtet for rufferi. Hun blev løsladt efter afhøring. Yderligere blev der på stedet truffet en 52 årig polsk kvinde, der blev behandlet som offer for rufferi.

I løbet af tirsdagen nåede godt 20 betjente at besøge i alt 35 massageklinikker i henholdsvis Horsens, Vejle, Kolding og Fredericia Kommuner.

Antallet af anholdelser svarer ifølge kriminalkommissær Klaus Arboe til forventningerne.

- Det afspejler meget godt, hvad vi havde regnet med at finde. Vi kan konstatere, at der er kvinder, der arbejder i miljøet, som ikke må være her, så vi vil løbende følge op på området, siger Klaus Arboe til Ritzau.

Den 4. marts foretog Sydøstjyllands Politi en lignende aktion, hvor seks personer blev anholdt.

Ifølge en aftale for politiet og anklagemyndigheden, der gælder for 2007 - 2010, skal der sættes effektivt ind over for prostitutionens bagmænd, samtidig med at ofrene for menneskehandel og rufferi skal støttes.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Mad

Danske dagligvarer er Europas dyreste

06/02
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: