Det kom for nyligt frem, at konsulentfirmaet Deloitte, som er sat til at undersøge sagsbehandlingen af omkring 700 socialsager i Rebild Kommune efter den såkaldte »Rebild-sag«, har fundet fejl i 78 procent af de første 108 sager. Men Rebild Kommune er langt fra et enkeltstående tilfælde, viser en gennemgang af en række praksisundersøgelser, som er stikprøveundersøgelser af kommunale afgørelser, fra Ankestyrelsen. Gennemgangen viser, at der er fejl i mellem 60 og 80 procent af socialsagerne, typisk anbringelsessager.

Tallet overrasker ikke formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen.

- Det er forkasteligt. Hvis det handlede om borgernes økonomi, altså skat eller sundhed, så ville ingen acceptere de høje fejlprocenter, siger hun.

I mange af sagerne er det den såkaldte paragraf 50-undersøgelse, som er fundamentet for den sociale indsats, der enten ikke, eller kun delvist, er blevet lavet. Og det er alvorligt, mener Lisbeth Zornig Andersen.

- En paragraf 50-undersøgelse er altafgørende, fordi det er der, man kortlægger barnets behov - dets omgivelsesbehov og hvad det er, der skal sættes i værk. Og det er klart, at sætter man nogle ting i værk uden at have lært barnet dets behov og støttemuligheder at kende, så risikerer man altså at famle i blinde og i værste fald komme til at skade barnet og familien, forklarer hun.

Ifølge formanden er der en række områder, man bør kigge nærmere på:

- Er der de ressourcer, der skal til for at løfte opgaven med en paragraf 50-undersøgelse? Er der en lovgivning, som faktisk spænder ben for sig selv? Har man veluddannede socialrådgivere til at udføre de her opgaver? Og er der en ledelse, der passer til lige præcis til at få udført de her opgaver, eller skal man tænke en ny form for organisering og ledelse?

Ifølge Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening, skyldes de manglende paragraf 50-undersøgelser oftest, at virkeligheden »overhaler socialrådgiverne inden om«.

Ifølge lovgivningen skal undersøgelsen ligge klar, før man kan begynde at handle i børnesager. Logisk, mener hun, men ikke altid muligt.

- Somme tider sker der noget hjemme hos de familier, hvor vi er i færd med en undersøgelse, som betyder, at vi må handle, selvom undersøgelsen ikke er færdig, fortæller Bettina Post.

En anden forklaring er, at undersøgelsen ofte ikke bliver skrevet formelt ind i sagen.

- Tit har socialrådgiverne lavet undersøgelsen, som bare ligger på en masse håndskrevede sider i et plastikchartek, men endnu ikke er blevet skrevet ind i selve sagen, fordi der ikke har været tid til det, fortæller hun og tilføjer, at der kan gå op til et år, før de bliver skrevet ind.

Ifølge Ankestyrelsen er 12.565 børn og unge mellem 0 og 17 år anbragt uden for hjemmet, 14 procent deraf er tvangsanbragt.