Ny stor dansk undersøgelse dokumenterer omfattende social ulighed i sundhed. Det fører nu til krav om mere pågående kurs mod rygning, der er den store risikofaktor.
Social status og sygdom hænger tæt sammen. Danskere med små indtægter har betydeligt større risiko for at blive ramt af alvorlig sygdom som en blodprop i hjernen end borgere med høje indkomster. Det skriver Berlingske.
Forklaringen er, at der er store forskelle i livsstil mellem de forskellige indtægtsgrupper, og at risikofaktorer som rygning, diabetes og fedme er mere udbredte blandt folk med lave indtægter.
Det fremgår af en omfattende dansk undersøgelse, som netop er publiceret i lægetidsskriftet Journal of the American Heart Association, og som nu fører til nye krav fra forebyggelseseksperter om en mere pågående kurs for at bekæmpe især rygning, der er den helt store risikofaktor.
»Risikoen for at blive indlagt med en hjerneblodprop i Danmark hænger sammen med indtægtsniveauet. Den stiger jævnt med faldende indkomst og udtrykker en markant ulighed i sundhed selv i et højtudviklet velfærdssamfund som det danske,« siger chefstatistiker og ph.d. Klaus Kaae Andersen fra Kræftens Bekæmpelse, som er førsteforfatter på artiklen.
I undersøgelsen har man analyseret de i alt 54.048 patienter over 40 år, som gennem de seneste ti år er blevet indlagt på danske hospitaler til behandling for en blodprop i hjernen. De danske registre, som i et internationalt perspektiv er unikke på det punkt, har åbnet mulighed for at inddele hele befolkningen i fem indtægtsgrupper og koble dem med forekomsten af blodpropper.
Det afslører, at den mindst bemidlede femtedel af befolkningen indlægges næsten dobbelt så hyppigt med den alvorlige sygdom som den bedst bemidlede femtedel.
Undersøgelsen påviser også, at rygning, diabetes, højt alkoholforbrug og fedme findes langt hyppigere hos blodpropspatienter i de laveste indkomstgrupper. Især tobaksrygningen er iøjnefaldende og forekommer dobbelt så hyppigt i de lave indkomstgrupper.
Et forhold, som ikke kommer bag på apopleksilæger.
»I hverdagen hæfter vi os sædvanligvis ikke ved forskellene i indtægt hos vores patienter, men man kan ikke undgå at lægge mærke til det meget store antal rygere blandt patienter, der bliver indlagt med hjerneblodpropper,« siger overlæge dr. med. Tom Skyhøj Olsen fra Frederiksberg Hospitals apopleksiafsnit, der er en del af forskergruppen.
Tom Skyhøj Olsen mener, at undersøgelsen må give anledning til at forstærke den forebyggende indsats. Især er der behov for et opgør med dogmet om, at man ikke skal blande sig i folks livsstil. De stærkeste grupper har forstået sundhedsbudskabet, men de svageste grupper vil komme til at »betale prisen, hvis vi lader være med at blande os og slækker på oplysningsindsatsen,« vurderer Tom Skyhøj Olsen.
Beregninger viser således, at hvis risikoen for en hjerneblodprop i de laveste indtægtsgrupper kunne bringes på niveau med den, der er i den højeste indtægtsgruppe, ville i omegnen af 800 mennesker årligt være sparet for en hjerneblodprop og deraf følgende alvorlig invaliditet.
Undersøgelsen kommer i forlængelse af syv nationale sundhedsmål, som regeringen lancerede tidligere på året, og hvor bekæmpelse af netop social ulighed og rygning er blandt de højest prioriterede.
Regeringen bliver dog kritiseret for at være for tilbageholdende med konkrete brugbare initiativer til at indfri målene. Blandt andet har regeringen afvist et forslag fra Vidensråd for Forebyggelse om at sætte prisen på en pakke cigaretter op til 100 kroner.
Men der er også andre muligheder for at være mere insisterende, mener formand for Vidensråd for Forebyggelse Morten Grønbæk.
»Undersøgelsen bekræfter meget skarpt den store sociale ulighed i sundhed herhjemme, og at rygning spiller en stor rolle i den. Derfor kunne man jo for eksempel indskrænke antallet af steder, man kan købe cigaretter, og gå hårdere til værks med at håndhæve 18-årsgrænsen for at købe tobak,« siger han.
Hos Socialdemokraterne er opfattelsen, at man har gjort meget på tobaksområdet i form af skærpet kontrol og sanktioner for at sælge tobak til unge.
»Det fortjener den danske befolkning også, for det klæder ikke vores velfærdsstat, at vi har så stor ulighed i sundhed, som også understreges med den nye undersøgelse. Men vi er også et parti, som også gerne vil understøtte og respektere den personlige frihed og voksnes ansvar over for sig selv,« siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S).
