Regeringen har afsat en halv milliard kroner til at styrke IT i folkeskolen, som halter voldsomt bagefter på området. På et københavnsk uddannelsescenter har man satset benhårdt på digitalisering – og det til stor glæde for både lærere og elever.

Væk er den grønne tavle, kridtet og den våde svamp. Med fingeren, som var det en tusch, tegner Sofie Muchitsch Gravesen en trekant på den digitale tavle, et såkaldt smartboard, og demonstrerer Pytagoras’ læresætning for hendes elever. Det skriver Berlingske.

- Vi har resultatet af C i anden, men I skal hjælpe mig med at finde C, siger underviseren, der til daglig arbejder på Københavns Voksenuddannelsescenter.

Kursisterne sidder spredt langs siderne, hvor lokalets computere er placerede. Der er folk i alle aldre, men undervisningen er på 9. klasses niveau. For KVUC er blandt andet for dem, der skal indhente det forsømte.

Umiddelbart kan kursisterne ikke give underviseren det rette svar. Men med et enkelt prik på tavlen skifter skærmbilledet til grafiske figurer, som hjælper eleverne på vej.

KVUC har udvidet antallet af kvadratmeter med nye lokaler i Sankt Petris Passage og satset stort på digitalisering med smartboards i alle lokaler, såkaldte follow-me-printere, der registrerer nærmeste computere, og et hurtigt, trådløst netværk.

- Smartboards fungerer både som almindelige tavler og computere. Læreren kan sende det gennemgåede stof og noter direkte til elevernes e-mail-adresser, og elevernes matematikopgaver kan med et enkelt klik blive vist på tavlen, siger IT-chef Poul Erik Pedersen, som har stået for forvandlingen af de støvede og faldefærdige lokaler, der nu er blevet et af landets førende skoler på IT-fronten.

- Vi lever efter mantraet, at IT skal afspejle den virkelighed, vi sender kursisterne ud i. Det vil sige, at vi satser på det nyeste udstyr, men samtidig skal den være så let at bruge som muligt, så både lærere og elever har gavn af teknologien, siger Poul Erik Pedersen.

Digitaliseringen har resulteret i blandt andet 400 bærbare og 1.600 stationære computere, som er placeret i undervisningslokaler og åbne læringsrum, hvor kursisterne sidder før og efter undervisningen og laver deres ting i stedet for at være derhjemme. Det er til stor glæde for skolens elever.

- Jeg laver lektier her, for derhjemme ville jeg lave alt muligt andet, siger Anders Løvkvist på 18 år. Det samme siger hans sidemand Thelma Karlsson på 17 år. Hun nyder også godt af skolens digitale opgradering.

- Jeg er glad for, at de bruger smartboards, og så tilbyder skolen også lektiehjælp, siger hun.

Underviseren Sofie Muchitsch Gravesen bekræfter glæden over digitaliseringen.

- Det tillader forskellige læringsmåder. Kursisterne var lidt bange for det i starten, men nu synes de, det er smart. Jeg tror, vi er meget privilegerede i forhold til folkeskolerne, siger hun.

Hendes formodning er tilsyneladende ikke langt fra virkeligheden.

I september viste en undersøgelse fra Dansk IT og Rambøll, at hver sjette skole manglede trådløst netværk, at tre ud af ti skoler havde problemer med videostreaming, og at blot hver tredje lærer havde tilstrækkelige IT-kompetencer.

Den manglende digitalisering har fået politikerne på banen. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har i samarbejde med Kommuners Landsforening (KL) og Folkeskolelederforeningen oprettet et nationalt netværk med 100 skoleledere, som skal dele erfaringer og ideer med hinanden og efterfølgende implementere dem ude på deres respektive skoler.

- Vi tror, at alle elever bliver meget dygtigere med digital undervisning, fordi IT giver nogle helt nye indlæringsmetoder. Men hvis det skal realiseres, skal ledelsen på skolerne udarbejde en egentlig strategi for, hvordan man kan tænke IT ind i alle fag, siger ministeren.

Det skal være folkeskolens opgave at vise de helt unge, hvordan man kan bruge de redskaber, som de allerede kender, til læring og information.

På den måde kan man styrke kernefagene, mener Christine Antorini:

- Det er rigtig fint, at eleverne bare kaster sig ud i nye apps, gadgets og spil på nettet, men der er brug for, at man også tænker IT ind som en disciplin, der gør eleverne dygtigere til fagene. Derfor er det afgørende, at lærerne er rustet til at arbejde med de digitale lærermidler, som vi har sat en halv milliard af til at udvikle mere af, siger hun.