Brændenælder, smørblomster og hybenroser - grøftens eget tæppe - dækker kisten. En harmonika spiller ’den gamle skærslibers forårsdag’, mens kisten bæres ud af Lynæs Kirke. Og det er på en måde så smukt og rigtigt, at det bliver lidt mindre sørgmodigt at skulle tage afsked denne svale sommerdag.

- Farvel Hardy, siger Asta Lind stille, mens hendes søster tørrer en tåre af hendes kind.

De to gamle søstre støtter sig til hinanden ved rustvognen og tager afsked med deres storebror. Han ligger der i kisten - iført ren hue og termotøj, der kan holde til lidt af hvert. Præcis som han vil have det.