En regning på 70.000 kroner og en forhøjelse af den skattepligtige indkomst blev en dyr affære for en far, der blot ville hjælpe sin datter. For børn, der bor midlertidigt hos deres forældre, kan ifølge skattereglerne blive bekosteligt.

Den voksne datter og hendes kæreste var gået fra hinanden i 2005, og derfor flyttede hun midlertidigt ind på en ejendom, der hørte til sin fars frugtplantage, fra 2005-2009.

De to udarbejdede godt nok en lejekontrakt med en husleje, der lød på 7.500 kroner om måneden plus 750 kroner i varme, men fordi datteren ikke havde en særlig god økonomi, droppede de huslejen, skriver Finans.

Men selvom der ikke kom noget ekstra ind på kontoen, så skulle manden alligevel have opgjort et overskud af udlejningen med udgangspunkt i den aftalte husleje.

'Når denne enten uden betaling eller mod en leje, der er lavere end markedslejen, har overladt benyttelsen af ejendommen til en slægtning eller en anden nærtstående person,' står der i lovgivningen, som derfor fik byretten til at afgøre, at faderen skulle have betalt skat af den indkomst, som kunne være kommet ind ved lejemålet.

En byretsafgørelse siger, at ejeren af frugtplantagen skal betale 70.000 i sagsomkostninger og har fået forhøjet sin skattepligtige indkomst med 318.063 kroner.

Ifølge chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO Henning Boye Hansen er det ligegyldigt, om der er udarbejdet en lejekontrakt eller ej.

»Det er længden af lejeforholdet i kombination med markedslejen, der er afgørende. Ved markedslejen forstås den antagelige leje, som forældrene ville kunne opnå, hvis de lejede ud til en fremmed,« siger han til Finans.

Dog mener han ikke, det kan give problemer, hvis det blot er for en kortere periode.