Fangerne strømmer ind ad fængselsportene i så højt tempo, at et flertal i Folketinget ser sig nødsaget til at lukke fangerne tidligere ud ad bagdøren, skriver Politiken lørdag.

I dag skal man afsone minimum 4 måneder af sin straf for at få prøveløsladelse. Men i næste uge halveres minimumskravet til 2 måneder, og adgangen til prøveløsladelse lempes administrativt. Det sker for at få plads til alle de nye fanger, der skal i fængsel.

Kriminalforsorgen skønner, at 400-500 fanger vil blive løsladt tidligere som konsekvens af lempelsen.

- Vi gør det, fordi prøveløsladelser virker godt. Og fordi vi har et kapacitetsproblem. Det løser vi ved at lempe vilkårene for fanger i den milde ende for at skabe mere plads i fængslerne til dem i den hårde ende. Vi kan ikke bare bruge milliarder på flere fængsler, siger retsordfører Tom Behnke (K) til Politiken.

Beslutningen om de hurtigere løsladelser af fanger kommer parallelt med regeringens og Dansk Folkepartis 'tryghedspakke', der bl.a. fordobler straffene for hjemmerøveri, organiseret indbrud og voldtægter. Det er en paradoksal modsætning, mener formanden for Det Kriminalpræventive Råd, juraprofessor Eva Smith:

- I lyset af, at de samtidig hæver straffene for hjemmerøveri og voldtægt, virker det ikke særlig logisk, at fangerne skal løslades tidligere. Og pladsmangel er ikke en saglig begrundelse. Men set med præventive briller er det da en god ide, at de kommer tidligere ud. Chancen for rehabilitering er større, jo kortere tid de sidder i fængslet, siger hun til Politiken.

Af lovforslaget fremgår det, at de lempede regler i princippet kan udnyttes af alle fanger, uanset hvad de er dømt for. Regeringspartierne og Dansk Folkeparti vil dog skrive i kommentarerne til loven, at meget grove forbrydere - som f.eks. hjemmerøvere - som udgangspunkt ikke skal have muligheden. Justitsminister Lars Barfoed (K) har ikke ønsket at kommentere sagen over for Politiken.

/Ritzau/