Familie-krig om formuer
Repræsentanter fra tre store danske familieejede virksomheder deltog for få måneder siden i et hemmeligt krisemøde i London. Her mødtes de med den franske baron David de Rothschild fra en af verdens mest velhavende familier for at få hjælp til, hvordan de kan redde familieformuen.
Det er Berlingske Nyhedsmagasin, der for nylig kunne afsløre det opsigtsvækkende møde. De tre danske virksomheders identitet kan ikke offentliggøres, da de danske familievirksomheder gerne holder deres problemer for sig selv.
Ifølge magasinet havde baron Rothschild indvilliget i at hjælpe danskerne med et kommende generationsskifte i familievirksomhederne - en disciplin, som har vist sig meget svær.
Syv ud 10 bukker under
Afsløringen af krisemødet kommer efter, at undersøgelser fra bl.a. London Business School og EU-Kommissionen viser, at syv ud af 10 familieejede virksomheder mister kontrollen over formuen allerede efter det første generationsskifte. Derefter går det kun én vej. Ved tredje generationsskifte vil ni ud af 10 familieejede virksomheder bukke under.
Ifølge erhvervskommentator Leif Beck Fallesen er det Danmarks særlige traditioner for familievirksomheder, der betyder, at de danske dynastier rammes hårdt.
- Vi har en særlig kultur omkring familieejede virksomheder i Danmark, som gør, at man ikke bare sådan opgiver sin virksomhed. I USA er der eksempelvis slet ikke samme tradition. Her fyrer man virksomheden af efter 10 år, scorer pengene og etablerer en ny virksomhed. På den måde opstår der ikke splid i familien, for der er ikke noget firma, der skal føres videre, siger Leif Beck Fallesen til B.T.
I sin tid som chefredaktør på erhvervsbladet Børsen beskæftigede han sig med problematikkerne omkring familieejede virksomheder, og har derfor et indgående kenskab til de stridigheder, som virksomhederne døjer med.
Dansk erhvervshistorie er fuld af eksempler på, at familiemedlemmer ryger i totterne på hinanden, når de skal forvalte arven efter stifteren.
En af de mest spektakulære familiekampe har de seneste år udspillet sig blandt arvingerne til en de største danske tobaksfamilier - Færch fra Skandinavisk Tobakskompagni.
Her sagsøgte enken, Tineke Færch, sin datter Merethe for tyveri og dokumentfalsk. Datteren købte nemlig moderens aktier i firmaet og solgte dem senere videre med stor fortjeneste. I 2010 tabte Tineke Færch dog sagen mod sin datter.
Et andet eksempel er F.L. Smidth, hvor tre grene af familien sloges om magten, mens virksomheden skrumpede.
Eller Aller, hvor nogle af stifteren Carl Allers efterkommere fik kontrollen og ledelsen, mens andre arvinger følte sig snydt for gode job og bestyrelsesposter.
De ihærdige forsøg på at bibeholde virksomheden i familien er derfor ikke altid den bedste løsning. For når de danske familieformuer forsvinder, skyldes det sjældent mislykkede investeringer eller dårlige markeder. Den største trussel kommer indefra i form af mistillid og kampe blandt arvingerne.
Det fortæller direktør i rådgivningsvirksomheden Atrium, Jens Honoré, til Berlingske Nyhedsmagasin.
- Årsagen til, at det så ofte går galt, er, at familiemedlemmerne har mistet tillid til hinanden. Komplekse relationer mellem forældre, børn og søskende kan betyde, at de kommunikerer dårligt. Forældrene har måske forsømt at forberede og uddanne arvingerne tilstrækkeligt - eller man misforstår hinandens ønsker, ambitioner og kompetencer, siger Jens Honoré, der til daglig arbejder med at rådgive velhavende familier om deres formueforhold.
Fremtid i familien
På trods af, at der i mange tilfælde opstår splid mellem arvingerne i firmaet, mener erhvervskommentator Leif Beck Fallesen ikke, at familieejede virksomheder er en dårlig løsning.
- Bestemt ikke. Fordelen ved familieejede virksomheder er, at de i mange tilfælde har mulighed for både at tænke og investere mere langsigtet. De skal ikke levere resultater fra kvartal til kvartal, som mange børsnoterede firmaer er tvunget til, siger Leif Beck Fallesen.
Han lukker dog ikke øjnene for, at det ikke altid er den bedste løsning at videreføre virksomheden i familiens regi.
- Det handler om ledelseskvalitet. Lederegenskaberne er i mange tilfælde til stede hos den, der bygger virksomheden op. Men den kvalitet er ikke nødvendigvis at finde hos efterkommeren. Det betyder, at det ikke bliver en rationel overtagelse af magten, siger Leif Beck Fallesen.
Her gik det også galt:
...Men her gik det godt:
Kilde til de omtalte sager: Søren Jacobsen: 'Danske dynastier' samt avisartikler.
Cementvirksomhed med skrøbeligt fundament
Der var engang et smukt samarbejde mellem tre mænd, som skabte det, der en overgang var verdens største cementproducent.
Oprindelig skulle den længstlevende arve firmaet mod at sørge ordentligt for enkerne efter de døde partnere. Men planen blev kasseret, og en strid blev resultatet mellem første generations efterkommere.
Smidth-grenen endte med en meget lille del af aktierne, Foss-grenen med en lidt større og Larsen-grenen med 88 pct.
En af arvingerne blev eksempelvis tvunget ud af firmaet og måtte afstå aktiemajoriteten til sine tre søstre. En anden familiegren, der i en årerække var udenfor indflydelse, stiftede firmaet Foss Electronics, som i dag er en succesrig global forretning.
Formuerne i de øvrige FLSmidth-familier er langsomt svundet ind. Det samme gælder selve virksomheden.
Løbende har offentligheden kunnet følge med i, hvordan visse arvinger har bekriget hinanden og set, hvordan flere efterkommere er blevet kørt ud på et sidespor.
Her gik det også galt:
...Men her gik det godt:
Kilde til de omtalte sager: Søren Jacobsen: 'Danske dynastier' samt avisartikler.
Politianmelder sin datter
Tineke Færch er enke efter en af de danske tobakskonger. Færch-formuen blev bygget på en tobaksfabrik fra 1869, der blev fusioneret med to andre tobaksfabrikker til Skandinavisk Tobakskompagni, der i dag hedder Scandinavian Tobacco Group.Her står man blandt andet bag mærkerne Prince, King’s, Look, Cecil og North State. I 2007 meldte Tineke Færch sin datter til politiet for dokumentfalsk og tyveri. Hun mente, at datteren Merethe havde været med til at få hende overtalt til at sælge sine værdifulde Færch-aktier for billigt. Datteren købte nemlig aktierne for 57 mio. kr., men solgte dem siden for omkring 2,5 mia. kr.
I 2010 tabte Tineke Færch dog sagen, og skulle dermed betale 500.000 i sags-omkostninger.
Her gik det også galt:
...Men her gik det godt:
Kilde til de omtalte sager: Søren Jacobsen: 'Danske dynastier' samt avisartikler.
Vraget efter fars død
Ditlev Lauritzen stiftede Lauritzen-rederiet i 1888. Hans to sønner, Ivan og Knud Lauritzen, overtog rederiet og sikrede sig også med tiden aktiemajoriteten i rederiet DFDS.
I 1945 oprettede de to brødre JL-Fondet sammen med deres søster. Knud Lauritzen døde dog meget pludseligt. Heldigvis stod sønnen Ole Lauritzen klar i kulissen, til at løfte opgaven efter sin far. Men til sønnens store skuffelse var det ikke ham, der kunne sætte sig i chefstolen i rederiet.
I stedet kunne han se måbende til, da Lauritzen Fonden efter faderens ønske overtog styringen.
Her gik det også galt:
...Men her gik det godt:
Kilde til de omtalte sager: Søren Jacobsen: 'Danske dynastier' samt avisartikler.
Familiemedlemmer køber sig tilbage
I den brede offentlighed er Bettina Aller bedst kendt som en nordpolskrydsende eventyrmor. Men hun er også femte generations-efterkommer af Carl Aller, der i 1873 stiftede mediekoncernen Aller.
Koncernen udgiver bl.a. de kulørte ugeblade Se og Hør og Billed-Bladet. Bettina Aller sidder i dag på en af direktørposterne i firmaet. Mange af arvingerne i Aller har i årevis skændtes for åbent tæppe.
Nogle følte sig holdt væk fra høje stillinger og bestyrelsespladser, da Aller-firmaet blev overdraget til næste generation. Utilfredse familiemedlemmer har været med til at etablere en fond, som har opkøbt en stor del af aktierne i Carl Allers Etablissement for at få den indflydelse, de blev ’snydt’ for. Det er dog ikke lykkedes familiemedlemmerne at opnå reel indlfydelse i firmaet.
...Men her gik det godt:
Kilde til de omtalte sager: Søren Jacobsen: 'Danske dynastier' samt avisartikler.
Følelser og fakta på bordet
Trods tre uddannelser, en mastergrad og relevant erfaring stod det ingen steder skrevet, at Jørgen Mads Clausen skulle blive administrerende direktør i den virksomhed, som hans far, Mads, havde grundlagt.
Stifterens enke, Bitten Clausen, holdt i årtier fast i, at sønnen ikke var klar til den øverste post i familiens virksomhed.
Hun ændrede dog holdning, og i dag er hendes og Mads’ i alt fem børn og ni børnebørn mere eller mindre involverede i den fond, som Bitten oprettede efter sin mands død i 1965, og som i dag sidder på 85 pct. af stemmerne i Danfoss A/S.
I ægteparrets testamente blev det fastslået, at det vigtigste er firmaet, dernæst medarbejderne og til sidst familien. Dermed var der lagt en klar linje for, hvor fokus også i fremtiden skulle ligge i det familieejede firma.
For at undgå stridigheder og intern mistillid i familien samles efterkommerne flere gange om året med professionelle konsulenter. På disse møder bliver der skabt mulighed for, at følelser og fakta kommer på bordet.
Kilde til de omtalte sager: Søren Jacobsen: 'Danske dynastier' samt avisartikler.
Ekspert om tobak-arvingernes vilde strid: Det minder om 'Dallas'
Den vanvittige strid i rigmandsfamilien Færch er så spektakulær og usædvanlig, at den minder om noget fra 80'er tv-serie Dallas, mener erhvervskommentator.
Anklager om griskhed, manipulation og uhæderlighed fyger rundt i offentligheden fra medlemmer af den tidligere så velrespekterede rigmandsfamilie, Færch, hvor flere medlemmer i årevis har ligget i strid med hinanden om familieformuen.
Senest har Danmarks 19. rigeste familie, der, ifølge Berlingske Nyhedsmagasin, i 2012 samlet besad en formue på 3,5 mio. kroner, chokeret ved at gøre familiestridighederne offentlige. I weekenden indrykkede den sjællandske del af familien nemlig helsides annoncer i Jyllands-Posten og Berlingske, hvor man beskyldte den jyske del af familien for at lyve.
Og det har rystet erhvervsverdenen, fortæller erhvervskommentator, Henrik Ørholst til bt.dk
- Jeg synes, at det her er et meget usædvanligt skridt at tage. Denne her slags diskussioner bør man næsten altid tage inden for familiens fire vægge. Men der kan jo være mange grunde til, at de har valgt at gøre det, og en af dem kan sagtens være, at man ikke kan trænge igennem med dem på andre måder, siger han.
Annonceindrykningen er dog langt fra den eneste skandale, som Familien Færch, der har tætte forbindelser til den hæderkronede virksomhed Bang & Olufsen, er noteret for. Gennem de seneste 20 år er skandalerne væltet ned over familien, der grundlagde formuen på tobak i 1869. Blandt andet blev et familiemedlem i 1990'erne dømt for vold, efter at han forsøgte at kvæle sin kone, ligesom . Familien er ligeledes blevet anklager for magtmisbrug i flere situationer.
Dertil kommer, at overhovedet for den sjællandske del af familien, Tineke Færch, ligger i åben krig med sin datter, Merete Færch. Tineke Færch mener, at datteren snød hende for 270 mio. kr i forbindelse med en aktieoverdragelse i 2006. Sagen fortsætter i retten efter sommerferien.
De mange skandaler er 'ganske usædvanligt' for en familie, som mange anser for at høre til den pæne del af dansk erhvervsliv', fortæller Henrik Ørholst.
- Det minder jo lidt om tv-serien Dallas. Det er der, vi skal kigge for at finde noget, der er lige så vildt som det her. Det er ikke normalt. Sammenligner man med en virksomhed som A.P. Møller, så har de slet ikke haft nogle diskussioner, der ligner det her, og slet ikke for åbent tæppe, som hos familien Færch, siger Henrik Ørholst.
Den jyske del af familien, der er anført af Lone Færch, har indtil videre valgt ikke at kommentere de grove beskyldninger i avisannoncen. BT har flere gange forgæves forsøgt at få en kommentar fra Lone Færch.
Henrik Ørholst kan dog godt forstå, at den jyske del af familien holder tand for tunge.
- Hun (Lone Færch, red.)kan ikke svare på det her. En diskussion om det her vil være noget af det værste, hun kan gå om bord i, siger han.
