____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Sneen vælter stadig ned over Danmark, og det sætter Falck på overarbejde. Mere en 700 gange Falck blevet kaldt ud i sneen.

- Det typiske er folk, der ikke kan holde bilen på vejen og kører ind i en snedrive og skal trækkes fri. Ellers drejer det sig om folk, der ikke kan starte på grund af, det er for koldt, siger vagthavende hos Falck Mikkel Andreas Bech.

Indtil videre har der været flest opgaver i Jylland, men mens snestormen bevæger sig længere øst på, bliver udrykningerne flere på Sjælland. Hos Falck har de ikke hørt om nogen alvorlige ulykker.

Hos vejdirektoratet har man ingen meldinger om isglatte eller lukkede veje.  
  
- Sneen er så småt ved at løsne sig på Sjælland. Der er stdig hvide veje rundt omkring, så vi får småuheld og udskridninger rundt omkring. På Fyn og Jylland er der pæne veje på motorvejen, og de er ryddede nu. I Nordjylland ligger der stadig sne, siger Kristian Moody fra vejdirektoratet.

- Vi har ikke nogen lukkede veje. Vi har haft enkelte kortvarige spærrnnger af vejene, hvor nogen er hevet op. Vi har haft et par uheld på Vestmotorvejen og på Holbækmotorvejen. Vi har haft enkelte, som er vendt rundt på siden. En ved Kolding, hvor der var en der var fastklemt og skulle skæres fri. Men det er kun solouheld, hvor man havner i en snedrive, siger Kristian Moody.

Hos falck råder man folk der bevæger sig ud i snestormen til at tage en skovl med. Oftest kan man selv grave sig fri af en snedrive, hvis man er kørt fast. 

Stormen er ved at nærme sig det vestlige Bornholm, men det ser ikke ud til at blive i samme mænge sne.