Søndag aften klokken 23.00 lyder det fra Falcks afdeling i den vestlige del af landet, hvor det værste uvejr nu er drevet over, at det har været en yderst travlt søndag aften.

Heldigvis er der her indtil videre ingen meldinger om personskade i forbindelse med stormen Gorm.

Ind til videre har Falck i den vestlige del af landet modtaget 74 henvendelser om primært væltede træer, vildfarne tagsten og smadrede vinduer.

»Vi kan se, at Region Midt er ramt hårdere end Region Syd, som det ser ud nu. Men vi ved også fra tidligere, at der kommer en masse flere henvendelser i morgen, når folk kommer ud og får set efter,« siger Carsten Wolf Larsen, redningsvagt ved Falck, til Berlingske og fortsætter:

»Det har da været voldsomt, men det er ikke en af de storme, hvor man går ud og siger, at man ikke har set noget lignende tidligere. Så galt har det ikke været,« tilføjer han.

BNB