Storebæltsbroen vil som følge af stormvejret være lukket for biltrafik frem til midnat. Dog oplyser DSB, at togene ikke er påvirket.

Stena Lines færgeafgang fra Frederikshavn fra Göteborg klokken 18.15 og fra Frederikshavn klokken 20.15 er aflyst på grund af stormvejret.

Alle Scandlines’ afgange på Gedser-Rostock-færgen er aflyst lørdag, og færgerne ventes først at sejle igen søndag morgen.

Der vil heller ikke være nogen Colorline-afgange mellem Hirtshals og Larvik.

På Vejlefjordbroen, Øresundsbroen og Svendborgsundbroen advares mod kørsel med vindfølsomme køretøjer.

Stormen kan medføre længere rejsetid med S-togene. Når stormen er på sit højeste, kommer S-togene nemlig til at køre med nedsat hastighed.

Væltede træer og afblæste tage spærrede lørdag eftermiddag en række veje, herunder Bladstrupvej i Lumby ved Odense og Fynshovedvej nord for Munkebo.

Vejkrydset ved Sølvgade og Kronprinsessegade i København blev lørdag eftermiddag lukket på ubestemt tid af politiet, da der var fare for, at et stillads vil vælte.

Omkring kl 16.30 afspærrede politiet Park Allé i Aarhus fordi noget øjensynlig er blæst ned fra rådhuset.
Omkring kl 16.30 afspærrede politiet Park Allé i Aarhus fordi noget øjensynlig er blæst ned fra rådhuset. Foto: Axel Schütt
Vis mere

i Aarhus er Park Allé afspærret på grund af fare for nedfaldende tagdele. Det giver trafikkaos på Baegårdspladsen

Kilder: Vejdirektoratet, Sund & Bælt, DSB og politiet