Hverken HK eller DJØF er klar til at acceptere lønninger på svensk og tysk niveau for at styrke Danmarks konkurrenceevne. Vi har allerede vist tilbageholdenhed, lyde det.
Otte års tilbageholdenhed skal bringe de danske lønninger på niveau med lønnen i vores nabolande Sverige og Tyskland og gøre danske virksomheder i stand til at konkurrere.
Sådan lyder udspillet fra Venstres tidligere finansminister, Claus Hjort Frederiksen, men det bliver ikke realiseret med fagforeningernes gode vilje. Lønmodtagerne har allerede taget deres del af ansvaret for at hjælpe Danmark ud af krisen, lyder det fra både HK og DJØF.
- Vi anerkender, at Danmark står over for en stor udfordring, men lønnen er kun en lille del af det, der gør danske virksomheder konkurrencedygtige. Virksomhederne har også et ansvar selv. Jeg synes, at Claus Hjort Frederiksen udviser en noget forsimplet og lidt totalitær tilgang til det. Man kan ikke løse udfordringer ved et snuptag ved at sænke lønnen, siger Simon Tøgern, formand for HK/Privat.
Ifølge formanden for DJØF Privat, Allan Luplau, er det et fejlskud at tro, at de danske virksomheder skal konkurrere på lønninger.
- Danmark bliver aldrig et lavtlønsland, og det er heller ikke der, vores forcer ligger. Vi er gode på en række nicheområder, hvor lønnens størrelse ikke spiller en rolle, siger han.
Allan Luplau så hellere, at man fra Venstres side gjorde en indsats for at sænke skatten på arbejde.
- Danske virksomheders konkurrenceevne vil blive væsentligt bedre, hvis de fik lettere ved at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Det bliver ikke lettere, hvis man sænker lønnen, siger DJØF-formanden.
Hos HK/Privat efterlyser formand Simon Tøgern ikke skattesænkninger. Han er i stedet bekymret for, at Venstre efter tysk forbillede ønsker at udhule værdien af fast arbejde.
- Tyskland har fået flere millioner såkaldte »working poor«. Folk, der er i arbejde, men får så lav en løn, at de lever under den tyske fattigdomsgrænse. Det har skabt en ny underklasse, påpeger han.
