Tungt bureaukrati, årelang sagsbehandling og tvivlsomme afslag. Arbejdsskadestyrelsen har i år været udsat for megen kritik, og også krigsveteraner, der håber på erstatning for psykiske traumer, er utilfredse med styrelsens afgørelser og sagsbehandling.
Den er nemlig for tung at komme igennem for de veteraner, der er psykisk syge med posttraumatisk stress (PTSD) som følge af krigen. Og derfor er det langt fra givet, at den økonomiske støtte vil nå frem til de allermest trængende. Det fortæller seniorforsker fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Stéphanie Lyk-Jensen.
- Nogle veteraner er kommet til at stå helt uden for samfundet. Hvis de ikke selv har ressourcerne og et netværk, der kan støtte dem – som familie og venner – kan det være svært for dem at gennemgå en erstatningssag, siger Stéphanie Lyk-Jensen.
Gamle sager genåbnes
I marts 2014 besluttede Folketinget, at krigsveteraner og andre statsligt ansatte, som har været udsendt, kan få arbejdsskadeerstatning for såkaldt sent diagnosticeret posttraumatiske stress. På den måde blev den gamle ’seksmånedersregel’ afskaffet, der ellers har krævet, at veteraner skulle søge om erstatning senest seks måneder efter udsendelsen ophør.
Derfor bliver mange gamle erstatningssager nu genoptaget, og flere krigsveteraner får mulighed for at søge erstatning for traumer, der ligger mange år tilbage. Men alligevel kan den økonomiske kompensation til de psykisk sårede veteraner have lange udsigter.
Det fortæller Flemming Vinther, som er formand for HKKF, fagforeningen for hærens konstabler og korporaler. Han mener, at sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen er langt mere kompliceret og besværlig, end den burde være.
-Der, hvor kæden hopper af, er, når man får afslag, som ikke er ordentligt begrundet, og hvor Arbejdsskadestyrelsen ikke har set grundigt nok på sagen. Så må veteranerne klage og skal derfor igennem forløbet endnu en gang. Det er ikke rimeligt, når sagerne trækker ud i årevis, siger Flemming Vinther.
Måltal over grundighed
I HKKF, som fører erstatningssager i Arbejdsskadestyrelsen på vegne af en række medlemmer, sidder man med fornemmelsen af, at måltal står højere på dagsordenen i Arbejdsskadestyrelsen end grundighed.
- Vi synes ikke, at sagerne bliver ordentligt oplyst – sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen er simpelthen ikke god nok. Alt for ofte sidder vi med oplevelsen af, at sager bliver lukket kun for at opfylde kvoter, siger formanden for HKKF.
Arbejdsskadestyrelsen hører under Beskæftigelsesministeriet, og bt.dk ville gerne have spurgt beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), hvad hun vil gøre for at sikre, at de veteraner, som er hårdest ramt, også kan få erstatning for deres PTSD. Men det har ikke været muligt at få en kommentar fra ministeriet.
Fakta: Erstatningssager
Ifølge tal fra Arbejdsskadestyrelsen har 341 tidligere udsendte soldater søgt om arbejdsskadeerstatning pga. PTSD før 1. januar 2013.
Alene i 2013 blev 212 nye sager påbegyndt, og i 2014 har foreløbigt 77 tidligere udsendte soldater søgt om arbejdsskadeerstatning for den psykiske lidelse. Det viser en opgørelse fra 19. juni 2014.
I forsvarsforliget for 2013-2017 er der afsat 450-500 mio. kr. til erstatninger til PTSD-ramte soldater.
