Regeringen vil sætte over en milliard kroner af til hurtigere diagnosticering af kræftsyge danskere. Flere fagfolk peger på, at det er den helt rigtige strategi.
Det danske sundhedsvæsen skal være hurtigere til at stille en kræftdiagnose, bebudede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tirsdag forud for Socialdemokraternes sommergruppemøde - og det er det helt rigtige sted at sætte ind, hvis flere danskere skal overleve kræft, vurderer fagfolk ifølge Berlingske.
Og det skal flere. For samtidig med, at regeringen som led i det kommende sundhedsudspil vil afsætte penge til at opruste kræftindsatsen, fastsætter den nu et konkret mål om, at tre ud af fire danskere i 2025 skal være i live fem år efter en kræftdiagnose. I dag lever kun hver anden kræftpatient fem år efter at have fået konstateret sygdommen.
»Vi ved, at der er en sammenhæng mellem en tidlig diagnose og muligheden for at blive succesfuldt behandlet, derfor vil vi bruge over én milliard kroner på at blive bedre til at diagnosticere kræft, så flere kan overleve,« sagde Helle Thorning-Schmidt, der samtidig henviste til, at Danmark halter efter lande som både Sverige, Norge og Finland, når det kommer til kræftpatienters overlevelse.
Skal vi hale ind på vores nordiske naboer, er det afgørende, at kræften hurtigere opdages herhjemme, vurderer Ulrik Lassen, der er formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi.
»Vi giver nøjagtigt de samme behandlinger som i de andre nordiske lande. Der er ikke noget, man kan andre steder, som man ikke kan her. Vi har den samme medicin, de samme scannere, de nyeste stråleapparater, men det går dårligere, og det er simpelt hen, fordi patienterne er mere syge, når vi får dem,« siger han.
Kræftlægernes formand vurderer samtidig, at en tidligere diagnosticering vil være en økonomisk god øvelse, for jo tidligere kræften opdages, desto billigere er behandlingen:
»Opdager man kræften i de tidlige stadier, opererer man typisk og har en chance for at kurere patienterne. Kommer man for sent, er man nødt til at angribe medicinsk, og det er alene livsforlængende og kræver langvarige behandlingsforløb, og det er væsentligt dyrere. Kan man undgå at komme dertil, synes jeg, at det vil være et godt regnestykke,« siger Ulrik Lassen.
Også Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom i det regionale og kommunale forskningscenter KORA, mener, at en tidlig indsats kan have en økonomisk effekt, men ifølge ham vil regeringens udspil koste på andre parametre:
»Der kan faktisk godt være nogle besparelser forbundet med det at diagnosticere tidligere. Men omvendt er det klart, at når man samtidig vil bede lægerne om at være mindre restriktive og sende flere af sted til undersøgelser, koster det også penge,« siger han.
Alle fagfolk peger på, at Danmark vil se flere kræftpatienter de kommende år på grund af den demografiske udvikling og det forhold, at kræft oftest rammer ældre mennesker. I Kræftens Bekæmpelse understreger direktør Leif Vestergaard, at regeringen derfor ikke må glemme at sikre kvaliteten op igennem sundhedssystemet.
»Vi kan se rundt omkring i landet, at man reducerer antallet af sengepladser og kapaciteten på operationsstuerne. Det bekymrer os i en situation, hvor vi ser flere kræftpatienter, og vi håber ikke, det går ud over hverken dem eller andre patientgrupper,« fastslår Leif Vestergaard, der overordnet roser regeringens investering i den tidlige indsats og kalder det nye mål for kræftpatienters overlevelse for både ambitiøs og realistisk.
»Det er realistisk at nå, hvis vi bider tænderne lidt sammen. Men det kommer ikke af sig selv. Det vil kræve større opmærksomhed hos danskerne, så man går til lægen hurtigere, når man opdager symptomerne,« siger han.
Rigsrevisionen har længe efterlyst mål for kvaliteten af kræftbehandlingen og patienternes overlevelse. En beretning fra 2012 fastslog, at Sundhedsministeriet ikke havde opsat målsætninger af den type. Det udløste dengang kritik fra statsrevisorerne, der påpegede, at ministeriet og regionerne dermed ikke havde etableret et grundlag for at vurdere, hvorvidt tre kræftplaner, pakkeforløb og merbevillinger på næsten syv mia. kr. fra 2007 til 2010 reelt havde resulteret i bedre behandling.
For få dage siden offentliggjorde Rigsrevisionen et opfølgende notat, der endnu en gang konkluderer, at ministeriet ikke har fastsat de efterspurgte mål, men dog har tilkendegivet, at det er på vej. Ifølge Rigsrevisionen vil konkrete mål blandt andet »synliggøre og afstemme de sundhedsfaglige og politiske forventninger og krav til udviklingen inden for kræftområdet og dermed være et sigtemål for at balancere indsatser over for resultater og effekter«.
