Antallet af børn og unge, der får antidepressiv medicin, er faldet fra 2012 til år 2013. Psykiske lidelser behandles i højere grad med terapi.
Der er færre børn og unge i alderen 0-19 år, der får udstedt recepter på antidepressiv medicin - i daglig tale kendt som lykkepiller, skriver Berlingske.
Pillerne bliver blandt andet brugt til at behandle depression, angst og OCD. I 2012 fik 11.758 børn og unge lykkepiller, og tallet er faldet til 10.434 i 2013, viser tal fra Statens Serum Institut.
Efter en årrække med stigende forbrug er antallet af personer, der får lykkepiller, faldet fra 455.357 i år 2012 til 438.911 i 2013.
Per Hove Thomsen, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, forklarer udviklingen med, at der er kommet mere viden om behandlingsformer samt nationale retningslinjer.
»Vi har fået nationale retningslinjer, som beskriver, at første trin i behandlingen bør være kognitiv adfærdsterapi (en bestemt psykoterapeutisk retning).«
En anden grund til faldet er ifølge Per Hove Thomsen, at en del praktiserende læger tidligere udskrev medicin uden at konsultere en psykiater. Han mener, at medicin kun skal gives i svære tilfælde, hvor den kognitive adfærdsterapi ikke virker efter hensigten:
»Først når det viser sig, at kognitiv adfærdsterapi ikke har tilstrækkelig effekt, kan man overveje medicin. Men der kan også være meget svære tilfælde, hvor præparaterne kan hjælpe.«
Ifølge Uwe Klahn, der er i ledelsen hos Børne- og Ungdomspsykiatriske Center i Region Hovedstaden, er der i Nordsjælland kommet flere patienter med psykiatriske lidelser, men færre der modtager antidepressive lægemidler.
»Vi får faktisk flere henvisninger af unge, hvor vi diagnosticerer middelsvær eller svær depression. Men vi ordinerer ikke mere medicin, end vi hidtil har gjort. Vi bruger nemlig flere psykoterapeutiske tiltag, end vi har gjort tidligere,« siger Uwe Klahn.
Sundhedsstyrelsen anbefaler kun behandling med antidepressiv medicin til folk, der lider af moderate og svære depressioner og har flere gange anbefalet at holde igen med pillerne til børn og unge. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning skal alle andre muligheder være afprøvet, før børn og unge får udskrevet lykkepiller.
Ifølge Uwe Klahn har Region Hovedstaden forsøgt at styrke den psykoterapeutiske behandling igennem de seneste år, men medicinsk behandling kan være nødvendig.
»Er depressionen rigtig svær, vil vi altid forsøge en medicinsk behandling. Hvis den er middelsvær, ser vi på barnets eller den unges samlede grad af forpinthed i tilrettelæggelsen af behandlingen,« siger Uwe Klahn.
Selv om flere er positive over nedgangen i antallet af antidepressiv medicin til børn og unge, er professor Peter Gøtzsche i klinisk medicin ved Københavns Universitet absolut ikke tilfreds.
»Jeg mener slet ikke, at antidepressiv medicin bør bruges til børn og unge, da den har meget betydelige skadevirkninger og øger risikoen for, at børn og unge begår selvmord. Det burde simpelthen ikke forekomme,« siger Peter Gøtzsche.
Han mener desuden, at pillerne kan ødelægge sexlivet, da det kan begrænse erektion.
»I stedet bør man behandle depression med psykoterapi, fordi det bliver man ikke afhængig af, som man gør med pillerne, og det giver heller ikke bivirkninger,« siger Peter Gøtzsche.
Alle forskere gør opmærksom på, at det er farligt at holde op med at tage antidepressiv medicin fra den ene dag til den anden.
