Man skal ikke skulle frygte at stå frem, hvis man som fængselsbetjent har været vidne til, at en kollega har begået overgreb mod en indsat, mener Fængselsforbundet. Det efterlyser mere tillid og en uafhængig klageinstans.

Fængselsbetjent risikerer at blive mobbet ud af arbejdspladsen, hvis de »stikker« en kollega, der har begået overgreb eller udøvet vold mod en indsat.

I TV Avisen søndag kom det frem, at flere betjente simpelthen er blevet sygemeldte eller har flyttet afdeling, fordi den psykiske straf for at bryde loyaliteten er blevet for hård.

Fængselsbetjente har en stærkt korpsånd, og det er langt hen ad vejen en positiv nødvendighed, forklarer formand for Fængselsforbundet Kim Østerbye til Berlingske Nyhedsbureau. Man er låst inde sammen med nogle af landets farligste fanger, og derfor skal man fuldt ud kunne stole på, at kollegaerne vil hjælpe én, hvis det gælder, siger han.

»Men det er negativt, når loyaliteten strækker sig så langt, at man også forventer, at kollegaen dækker over en, hvis man gør noget forkert som for eksempel et overgreb mod fangerne,« understreger formanden.

Kim Østerbye får på årsbasis kendskab til to-tre sager, hvor betjente spørger Fængselsforbundet til råds, fordi de frygter at tage bladet fra munden. Han efterlyser en kulturændring i Kriminalforsorgen, så der kommer større tillid både til ledelse og blandt kollegaer, blandt andet ved at skabe et rum, hvor man snakker om tingene, så optrin måske kan forebygges.

Partier på begge fløje har ligeledes efterlyst mere åbenhed i fængslerne, men retsordførerne har forskellige bud på, hvordan det skal sikres. Eksempelvis så Simon Emil Ammitzbøll (LA) ifølge DR Nyheder gerne en whistleblowerordning, mens Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) vil have oprettet en uafhængig klagemyndighed, der skal gå ind i klagesager mod ansatte i Kriminalforsorgen, som det kendes fra politiet.

Fængselsforbundet tror ikke på en whistleblowerordning, men takker ja til forslaget fra SF:

»Jeg synes, det er en rigtig god idé, at der bliver oprettet en uafhængig klagemyndighed for fængslerne, så der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved, om tingene bliver ordentligt efterforsket, hvis fanger klager over vold og overgreb. Så man har nogen uden for Kriminalforsorgen, der uvildigt kan gå ind og skabe klarhed over, hvad der er foregået,« siger Kim Østerbye.

Ifølge tal fra Kriminalforsorgen har der de seneste fem år været 16 sager, hvor indsatte har været udsatte for overgreb fra en fængselsbetjent, skriver DR Nyheder.

Venstre ser derfor ikke behovet for en klageinstans:

»Man må også kigge på, hvor stort problemet er. Nu har vi nogle få sager, og jeg synes simpelthen ikke, det legitimerer til en helt ny klagemyndighed. Jeg tror, først og fremmest det er et kulturproblem, og det kan man løse i Kriminalforsorgen og i Fængselsforbundet, hvis det er det, man ønsker. Jeg tror, det er der, man skal bruge ressourcerne,« siger retsordfører Karsten Lauritzen (V) til Berlingske Nyhedsbureau.

Kriminalforsorgen peger på, at man allerede har igangsat en lang række tiltag inden for blandt andet efteruddannelse og ledelse, der skal forbedre arbejdsmiljøet. Men når det handler om at have værktøjer til at gribe ind overfor usunde personalegrupper, erkender HR-chef i Kriminalforsorgen Marianne Fæster Nielsen, at man godt kan blive bedre. Blandt andet overvejer Kriminalforsorgen at indføre rotationsordninger, så de lukkede personalegrupper ikke får lov at gro fast i subkulturer.