Fængselschef erkender kæmpebrøler: Gav kendte bedragere internet

Sagen om statsfængslet i Horserøds alt for frie tøjler til storsvindlerne Bjørn Stiedl og Erik Skov Pedersen udvikler sig.

Ledelsen i Horserød Statsfængsel gav de to bedrageridømte adgang til internet på trods af, at både politiet, Skat og Kriminalforsorgen sagde nej. Det skriver BT søndag.

LÆS OGSÅ: Fængselschef gav kendte bedragere frit spil

Dermed er det ikke kun den nu fritstillede og politianmeldte souschef, der har givet Skov Pedersen og Stiedl frit spil.

BT er i besiddelse af et stærkt kritisk brev, skrevet af direktør for Kriminalforsorgen Johan Reimann til fængselsinspektør Lene Møller-Nielsen den 18. december sidste år.

Ifølge brevet finder Kriminalforsorgen det efter en gennemgang af sagen beklageligt, ’at statsfængslet tillod internetadgang til netop disse to klienter, som er dømt for alvorlig og meget omfattende økonomisk kriminalitet, selv om politiet/SØK og Skat havde udtalt sig imod’.

Ligeledes findes det beklageligt, at fængslet tillod internetadgangen tre dage efter Kriminalforsorgnet ellers havde givet afslag.

Lene Møller-Nielsen erkender, at der ’er sket en fejl’.

- Det er jo indlysende, at der er truffet en forkert afgørelse. Det er beklageligt, og afgørelsen har vi selvfølgelig taget til efterretning. Når vi efterrationaliserer, kan vi godt se, at det skulle være gjort anderledes, siger hun.

Men Lene Møller Nielsen, hvordan kan I dog finde på at give de to indsatte internet, når både politi og Skat har sagt nej?

- Efter at politiet og Skat havde sagt nej til at give de to indsatte internet, udleverede vi computere uden internet i et halvt år for at se, hvordan det gik. På den måde kunne vi bedre vurdere risikoen , og da der så var gået et halvt år og vi vurderede, at de havde brugt computerne på en fornuftig måde, tillod vi internet. Og det mener direktoratet er et fejlskøn ,og det har de meddelt os er beklageligt. Det er jeg enig i.

Men tre dage inden I udleverer computere med internet, giver Kriminalforsorgen også afslag. Hvorfor får de alligevel internet?

- Problemet var, at da fængslet traf afgørelsen i anden omgang, var man uvidende om direktoratets afgørelse i klagesagen. Det skyldes dels et tæt tidsmæssigt sammenfald og dels en fejl i fængslets interne sagsgange, hvilket jeg selvfølgelig har beklaget meget. Det er jo indlysende, at man ikke giver tilladelsen, når direktoratet lige har fastholdt en klage over et afslag.

Vil du så garantere, at noget lignende ikke sker med dig som inspektør?

- Det er desværre umuligt at give den slags garantier, men vi tager kritikken alvorligt og til efterretning og tager ved lære af vores fejl.

Læs også: