En 18-årig pige fra Nordjylland skabte torsdag aften stor debat og vrede på de sociale medier efter en statusopdatering, hvor hun skrev, at hun havde givet sin 1-årige lillebror alkohol. Sagen er nu anmeldt til politiet.

- Fik lokket en halv mokai ned i lille Sander! Han tumler rundt og ser lidt små forvirret ud, gad vide hvorfor?

Sådan skrev den 18-årige søster på Facebook og Instagram om sin 1-årige lillebror. En Mokai er en cider-lignende drik med en alkoholprocent på 4,5 %. Den 18-årige søster sluttede beskeden af med tre smilys, der græd af grin.

Men det kunne mange brugere på de sociale medier slet ikke se det sjove i. Beskeden blev på få timer delt flere tusinde gange og skabte voldsom vrede.

- Han ska da væk derfra! Stakkels dreng, skrev en bruger, som blev bakket op af mange andre, der også mente, at drengen skulle fjernes fra familien.

Den 18-årige søster fandt angiveligt sin lillebrors alkoholindtag morsomt og skrev efterfølgende:

-Hahahaha! Han fik en tår ik også tog han bare hele mokai'en og drak af den xD.

- Han kunne godt lide mokai med skovbær smag.

.
En 18-årig pige er lagt for had på de sociale medier, efter at hun torsdag aften skrev, at hun havde givet sin 1-årige lillebror alkohol.
En 18-årig pige er lagt for had på de sociale medier, efter at hun torsdag aften skrev, at hun havde givet sin 1-årige lillebror alkohol.
Vis mere

.

Efter de mange vrede beskeder på nettet begyndte den 18-årige storesøster dog at trække lidt i land. Ifølge søsteren er hendes 39-årige mor bekendt med episoden.

- Min mor ved det godt og hun har ikke et problem med han smager det? Eller drak 5 tåre? Helt ærlig, slap nu af. er han død? Nej. Er han syg? Nej. Godt så. Det er sgu da ikke fordi jeg propper det ind i munden på ham, skrev hun på Facebook.

Flere vrede brugere skrev, at de ville kontakte politiet.

Nordjyllands Politi bekræfter over for bt.dk, at de torsdag aften modtog en anmeldelse om sagen, og at de har været i kontakt med drengens mor.

- Vi har haft ringet til familien, og moren siger, at det er vildt overdrevet. Hun siger, at drengen kun har suttet på flasken, og at han ikke har drukket en halv flaske som oplyst, siger Jan Stagsted, vagtchef ved Nordjyllands Politi til bt.dk.

Den 1-årige dreng har ifølge politiets oplysninger ikke været til undersøgelse.

Politiet kan først efter nytår kontakte Jammerbugt Kommune og oplyse dem om hændelsen, men det er op til kommunen, om de vil gå videre med sagen.

Fredag morgen var den 18-åriges Facebook-profil blevet lukket.

Bt.dk har forsøgt at få en kommentar fra den 18-årige søster og moderen, men uden held.

En kvinden på adressen, der ikke ønsker at identificere sig, vil ikke sige mere om sagen.

- Jeg henviser til Nordjyllands Politi. Jeg har ikke yderligere kommentarer, siger hun.