Selv om regeringen lokker med ekstra fradrag for indbetaling på rate- eller livsvarig pension, er aldersopsparingen stadig den mest fordelagtige løsning for pensionskunder, der står til at blive modregnet i folkepensionen.
Danske pensionsopsparere får mærkbare skattelettelser, når den nye pensions- og skatteaftale er fuldt implementeret i 2020. En ganske almindelig LO-arbejder med en årsindtægt på 360.000 kroner med under 15 år til pensionsalderen vil få en årlig skattelettelse på 4.050 kroner, mens en funktionær med en årsindtægt på 521.350 kroner vil få en årlig skattelettelse på 6.750. Til HK’erne på minimumslønnen 214.350 kroner er der en gevinst på 2.950 kroner.
Det viser beregninger, som PFA har foretaget for BT, efter regeringen og Dansk Folkeparti tirsdag indgik aftalen ‘Lavere skat på arbejde og pensionsindbetaling’, der i alt sænker danskernes skattebetaling med fem milliarder kroner om året med nye fradrag på pensionsindbetaling, et nyt jobfradrag, øget beskæftigelsesfradrag og en smule lavere bundskat.
Det er især det nye fradrag på 32 procent på pensionsindbetalinger 15 år eller færre før pensionsalderen, der boner ud i en skattelettelse. LO-arbejderen med 15 år eller færre til pensionsalderen henter således hele 3.100 kroner af sin årlige skattegevinst på 4.050 fra netop det nye fradrag på pensionsindbetaling.
Spar op uden modregning
Pensionsopsparerne skal ikke imidlertid ikke lade sig forblænde af det nye fradrag og skyde alt, hvad de kan, ind på en fradragsberettiget ratepension eller livrente. Det kan nemlig stadig bedre betale sig at sætte så meget som muligt ind på en aldersopsparing, som ikke er fradragsberettiget. Det skyldes, at aldersopsparingen i modsætning til ratepensioner og livrente ikke modregnes i folkepensionen, forklarer forbrugerøkonom i PFA Carsten Holdum.
»Det nye skattefradrag mindsker ulempen ved modregningen i folkepensionen. Vælger man aldersopsparing er der ingen modregning overhovedet. Så det er meget enkelt at vælge: Vil du helst have et begrænset problem eller helt slippe for problemet. Derfor er aldersopsparingen fortsat helt klart det bedste for lavtlønnede. De skal indbetale så meget på en aldersopsparing som muligt,« siger Carsten Holdum med henvisning til, at man lovgivningsmæssigt maksimalt kan indbetale 5.100 kroner om året efter skat frem til fem år før pensionsalderen, hvor grænsen sættes op til 50.000 kroner efter skat.
Skatteteknisk er det noget bøvlet at gøre brug af aldersopsparingen i år, da ens pensionsselskab ifølge loven ikke må afregne skatten, og derfor skal man selv stå for den del.
Men fra 2019 vil pensionsselskaberne kunne flytte dine pensionsindbetalinger til din ratepension eller livrente over på en aldersopsparing og også stå for skatteafregningen til staten, så du ikke risikerer at få et gevaldigt skattesmæk.
»Det eneste, du skal gøre, er at kontakte os eller et andet pensionsselskab og fortælle, at du gerne vil have indbetalt 5.100 kroner om året på en aldersopsparing ud af det beløb, du allerede indbetaler på din pensionsordning,« siger Carsten Holdum.
De fleste topskatteydere har aldrig haft et samspilsproblem. De har den fordel, at de ved at spare ekstra op til pension i dag kan slippe for at betale topskat på 15 procent i dag og få pengene ud igen som pensionister til bundskat.
»Den fordel bliver endnu større nu, da fradraget på pensionsindbetaling bliver sat op til 70.000 kroner (i dag 54.700 kr., red.) om året plus det nye fradrag på 32 procent for pensionsindbetalinger 15 år eller mindre før pensionsalderen og det nye fradrag på 12 procent på pensionsindbetalinger, der bliver skudt ind på pensionsopsparingen 15 år eller mere før pensionsalderen,« siger Carsten Holdum.
Overvej alternativer
Også Brian Stjernholm, privatøkonomisk rådgiver og direktør i konsulenthuset Uvildige.dk, anbefaler danskere med lav- og mellemindkomster at spare op på en aldersopsparing. Han påpeger dog, at pengene i nogle tilfælde kan bruges bedre på at afdrage dyr gæld - eksempelvis forbrugslån.
»På den måde kan man i nogle tilfælde nøjes med mindre indtægter som pensionist,« siger han og tilføjer, at det for nogle også kan være relevant at få regnet på, om pengene kan placeres bedre i fri opsparing.
Selv om aftalen gør det mere attraktivt for en stor gruppe mennesker at spare op til pension, bidrager den på den anden side til at gøre et i forvejen kompliceret skatte- og pensionssystem endnu mere komplekst, påpeger Signe Roed-Frederiksen, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
»En mere gennemgribende reform, der samtidig øger gennemsigtigheden for den almindelige dansker, udestår altså stadig,« tilføjer hun.
