Det har skabt stor politisk polemik, at en EU-dom vil slå et stort hul i statskassen, fordi den giver flere udenlandske studerende ret til SU i Danmark. Men faktisk kan det ifølge beregninger blive en stor økonomisk gevinst på sigt.

Det har været knasten over alle andre knaster – reformforhandlingernes gordiske knude: At en EU-dom, som giver europæiske studerende ret til SU i Danmark, risikerer at føre til en øget persontilstrømning med et hul i statskassen som konsekvens. Regeringen taler om 200 millioner kroner i ekstraudgifter – oppositionen frygter, at det bliver endnu højere.

Men faktisk kan det ifølge beregninger fra DREAM-gruppen, der er foretaget for Uddannelsesministeriet, paradoksalt nok ende med at være en sand guldgrube for nationen, skriver Berlingske.

Hele 750 millioner kroner vil det ifølge instituttet gavne den offentlige økonomi hvert år, hvis 1.000 flere studerende kommer hertil. Og i det tal er der taget højde for, at de skal have gratis uddannelse og betalt SU undervejs i studierne. Forudsætningen for beregningerne er, at den samme andel af de studerende som på andre internationale studerende i Danmark vil blive her efter endt uddannelse. Der er ingen grund til at tro, at det forholder sig anderledes, mener økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen, og derfor er beregningerne »konservative«. Han vurderer, at yderligere 1.000 udenlandske studerende i Danmark som følge af dommen er »lavt sat«.

»Der er helt klart et meget stort potentiale. SU-regnestykket er kun en mellemregning. På lidt længere sigt kan det sagtens ende med, at de er mange penge værd for Danmark. Men det kræver, at man politisk hjælper folk med at komme ind på det danske arbejdsmarked,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Tidligere overvismand professor Torben M. Andersen er enig:

»Der er en parallel til skattesiden, hvor man gerne vil gøre noget for at tiltrække udenlandske investeringer. Her kan man sige, at man kan gøre noget på SU-siden for at tiltrække nogle lyse hoveder, for de har nogle brede skuldre i forhold til at bidrage med skatter og derved blive en gevinst for Danmark,« siger han.

Det var ikke just, fordi dommen pludselig faldt ned fra himlen. Faktisk afsagdes den allerede den 21. februar 2013 ved EU-Domstolen i Luxembourg, og der havde været løbende drøftelser om konsekvenserne af den under de langstrakte SU-forhandlinger. Men pludselig – mandag formiddag, hvor alle troede, at første del af vækstforhandlingerne skulle lukkes – stak Dansk Folkeparti en kæp i reformhjulet. Man ønskede en afklaring på, hvordan regeringen ville håndtere problemet, før man kunne stemme for noget som helst.

Det førte til flere dages politiske trakasserier, førend regeringen og de borgerlige partier i går blev enig om en formulering om, at regeringen – hvis det løber løbsk <saxo:ch value="226 128 147"/> er forpligtet til at arbejde aktivt i EU-regi for at bevare det danske SU-system. Særligt Dansk Folkeparti var bekymrede for, at SU-udgifterne ville »eksplodere«, og ifølge Bo Sandemann Rasmussen er det en reel bekymring, at der vil komme flere hertil, der skal modtage SU.

»Men det er altså kun det korte perspektiv, der kigger på de umiddelbare udgifter. På længere sigt kan det sagtens være et overskudsforetagende for statskassen,« siger han.