Danmark kommer til at stå i et asyldilemma, hvis EU-kommissionens forslag om et fælles fordelingssystem for flygtninge vedtages.
EU-kommissionen fremlægger onsdag et forslag om en fælles fordelingsnøgle for de massive flygtningestrømme i EU, som kan være begyndelsen på en ny asylpolitisk hovedpine for den danske regering, skriver Politiken.
Selv om Danmark ikke indgår i modellen, kan EU-forslaget presse Danmark ud i et dilemma, hvis det vedtages.
Danmark risikerer at skulle vælge mellem at stå helt udenfor eller at tage en andel af den fælles flygtningekvote for fortsat at være med i Dublin-forordningen. Forslaget fra EU-kommissionen er nemlig et ændringsforslag til den ordning, som Danmark efter eget ønske har indgået en parallelaftale om at deltage i, og som betyder, at flygtninge, der kommer hertil efter at være blevet registreret i andre »Dublin-lande«, kan sendes tilbage til netop de lande.
Dermed er der lagt op til en »juridisk kattepine« for Danmark, hvis ikke vi vil være med i fordelingssystemet, vurderer forskningschef i Tænketanken Europa Catharina Sørensen. Hun forklarer, at Danmark enten vil kunne tilslutte sig ændringerne eller forlade hele systemet.
En dansk parallelaftale skal nemlig tilpasses, når en forordning ændres, hvilket betyder, at Danmark i første omgang har 30 dage til at sige ja eller nej, når en ændring er vedtaget i EU-systemet. Her vil et nej til en tilpasset aftale betragtes som en opsigelse af den eksisterende aftale – dog med det forbehold, at der meget hurtigt skulle åbne sig en helt alternativ løsning.
Professor og ph.d. Marlene Wind, der er centerleder på Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, vurderer, at de kan betyde øget flygtningetilstrømning til landet, hvis Danmark ikke er med i Dublin-forordningen længere.
»Så kan vi jo ikke sende folk tilbage, og så kan Danmark gå hen og blive en magnet for flygtninge og menneskesmuglere, fordi de er sikre på, at de kan blive i Danmark og ikke bliver sendt tilbage,« siger hun til Politiken.
