Europæiske myndigheder kan ikke længere begrunde et afslag på asyl til forfulgte troende med, at de kan praktisere deres religion i det skjulte eller afstå fra religiøse handlinger.
To pakistanere fra den forfulgte muslimske ahmadiyya-minoritet er årsagen til, at reglerne for, hvornår hensynet til fri religionsudøvelse kan veksles til asyl i Europa.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
En ny dom fra EU-Domstolen i Luxembourg fastslår, at europæiske myndigheder ikke kan begrunde et afslag på asyl til forfulgte troende med, at de kan praktisere deres religion i det skjulte eller afstå fra religiøse handlinger.
- Man kan ikke sige til de pågældende, at der er et skel mellem offentlig og privat, og at de bare kan udøve deres tro derhjemme. Det er heller ikke lovligt fra staternes side at sige, at man kan skelne mellem indre og ydre overbevisning, og folk bare kan lade være med at skilte deres tro, siger professor Lisbet Christoffersen fra Roskilde Universitet, der forsker i EU-ret og religion.
Selvom Danmark på grund af det danske retsforbehold ikke er direkte bundet af EU-Domstolens afgørelser, vurderer Lisbet Christoffersen og flere andre juridiske eksperter, at det danske system bliver nødt til at tage dommen alvorligt.
- De danske retsinstanser kan ikke holde til at lægge sig på et klart anderledes beskyttelsesniveau i sager, som er klart kontroversielle, siger hun.
Lisbet Christoffersen mener, at den nye dom skærper presset på Flygtningenævnet i den verserende sag om kristne afghanske konvertitter. Nævnet har genoptaget to sager, hvor kristne afghanske konvertitter har fået deres anmodning om asyl afvist med henvisning til, at de bare kunne holde lav profil med deres nye religion, selvom de som kristne risikerede forfølgelse i deres hjemland.
BNB
