Venstre ønsker ikke at tage vielsesringe og arvesølv fra flygtninge, men asylansøgere skal vide, at de kan komme til at betale for noget af opholdet, lyder det fra partiets politiske ordfører.
»Vi tager ikke folks vielsesringe fra dem.«
Så klar er meldingen fra Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, efter stor forvirring om konsekvenserne af et lovforslag fra regeringen om, at det skal være muligt for bl.a. politiet at konfiskere kontantbeløb på over 3.000 kroner og værdigenstande fra flygtninge og asylansøgere.
Andre læser også:
Asylansøgere er chokerede, når de ser måden lokale kvinder går klædt på
Krisetid: Ferguson er tilbage i United
Lovforslaget er blevet diskuteret voldsomt herhjemme, herunder hvordan forslaget har skullet tolkes, og som omtalt i Berlingske forleden har det vakt opsigt i udlandet, hvor det ifølge flere medier giver mindelser om nazitidens Europa.
»Vielsesringe, smykker og alt muligt andet bliver blandet ind i det. Men det er altså ikke det, det handler om. Vi kommer ikke til at tage smykker med affektionsværdi fra folk. Det har både vi i Venstre og i regeringen sagt flere gange. Men har man åbenbart store værdier med sig, så må man betale for sit eget ophold,« siger han.
Jakob Ellemann-Jensen henviser til, at det »i forvejen er sådan, at asylansøgere har pligt til at betale for deres ophold på asylcentrene, men det bliver bare ikke håndhævet«.
Medmindre smykkerne altså overstiger en vis værdi?
»Ja, hvis man har tilfælde, hvor smykkerne er vanvittigt værdifulde. Hvor værdifulde kan jeg ikke sætte pris på,« siger han.
Sender man et signal her om, at kommer man til Danmark for at søge asyl, så skal man vide, at sådan er vilkårene?
»Man skal være klar over, at har man mulighed for at betale for dele af sit ophold, så forventes man at gøre det. Overstiger dine kontanter cirka 3.000 kroner, så kan du godt betale noget selv. Det handler altså ikke om, at vi inddrager folks penge, men beder dem betale selv,« siger han.
Det vil sige, at man ikke får inddraget pengene, sådan som forslaget lægger op til?
»Den praktiske udmøntning må I spørge regeringen om,« siger han.
Store beløb bør betyde selvfinansiering
Berlingske har i den forbindelse forgæves forsøgt at få integrationsminister Inger Støjberg (V) til at forklare lovforslaget.
Af forslaget fremgår det, at »for så vidt angår rede penge bør beløb af indtil cirka 3.000 danske kroners værdi ikke tages i bevaring«.
»Men det er ikke sådan, at der kommer til at sidde en betjent bag en skranke ved grænsen og bede folk om at aflevere deres værdier. Det vil typisk komme til at ske i asylcentrene, hvor man i forvejen gennemgår asylansøgernes medbragte papirer. Politiet kan allerede i dag gennemsøge ejendele for papirer og pas. Det nye er, at nu kan de også undersøge for store kontantbeløb og andre værdier,« fortæller Jakob Ellemann-Jensen.
Derfor kan han heller ikke forstille sig, at betjente vil kontrollere flygtninge og asylansøgere på gader og stræder eller andre offentlige steder som banegårde.
»Det handler ikke om, at vi skal ned og tælle på lommeregneren og sige uha, hver gang en flygtning har mere end 3.000 kroner. Det handler om, at store beløb bør betyde selvfinansiering,« mener han.
Hvorfor står der så cirka 3.000 kroner i lovforslaget og ikke cirka 10.000 kroner?
»Jeg ved ikke, hvor tallet 3.000 kommer fra,« forklarer Jakob Ellemann Jensen:
»Vi har set ganske få tilfælde, hvor det ikke er rimeligt, at den danske stat må betale. Et af de ekstreme er nogle flygtninge, der landede i privatfly i Malmøs lufthavn, hvorefter de søgte asyl i Danmark.«
DF: Vielsesringe skal kunne konfiskeres
Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, kalder det »gennemført håbløst« at sammenligne lovforslaget med nazitiden og understreger, at det »grundlæggende handler om, at hvis folk kan betale, så skal de betale.«
»Udgangspunktet er, at hvis du kommer med en vielsesring eller et smykke, du har arvet fra dine bedsteforældre, så holder man fingrene fra det. Det skal man have respekt for. Men hvis man kommer med andre smykker, så er udgangspunktet, at de skal konfiskeres. Så kan der være tilfælde, hvor f.eks. en vielsesring har en meget, meget stor værdi, og der er svaret fra min side, at man kan ikke udelukke, at man konfiskerer den, men udgangspunktet er, at det gør man ikke,« siger han.
Hvad skal der så ske med smykkerne?
»Nogle af smykkerne vil simpelthen blive lagt ud til auktion. Det, vil jeg klart mene, er en god måde at gøre det på. Det er sådan, myndighederne gør, når man konfiskerer genstande fra danske statsborgere i dag, så det vil være underligt, hvis man skulle opfinde noget helt nyt,« siger han.
Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet, har svært ved at vurdere, hvilken betydning denne del af lovforslaget vil få for danske betjente.
»Det ved jeg virkelig ikke. Vi må vente og se. Min opfordring er, at det skal være konkret i forhold til vores rolle, for vi er ikke i stand til at vurdere, hvor meget et smykke er værd. Under alle omstændigheder forestiller jeg mig ikke, at det kommer til at betyde, at vi skal tage smykker fra folk,« siger han.
»Summa summarum: Jeg synes, det er svært at kommentere på et lovforslag, som ikke er vedtaget, og hvor der ikke er retningslinjer for, hvordan politiet skal agere. Det vil vi også sige i vores høringssvar til lovforslaget, at det skal være til at have med at gøre. Det skal være håndterbart og noget, man kan arbejde med, uden at det er ressourcetungt.«
