For første gang har forskere succes med en kunstig livmoder, måske bliver det fremtiden for danske kuvøsebørn.
Et lille lyserødt lam uden uld på kroppen ligger i en pose med vand i. Det kan være fremtiden for danske børn, som er født for tidligt. Amerikanske forskere fra Children’s Hospital i Philadelphia i USA har nemlig succes med at bruge en kunstig livmoder til for tidligt fødte lam.
I Danmark bruger man en kuvøse, hvor babyer helt ned til 24 uger gamle opholder sig, til de er blevet store nok. Men de børn, der er helt små, har vi svært ved at rede. Det vil den nye kunstige livmoder måske hjælpe på, fortæller Overlæge ved Neonatalafdelingen på Rigshospitalet og formand for Det Etiske Råd, Gorm Greisen.
»Jeg tror, at de første forsøg med en kunstig livmoder var for 20 år siden, men de lykkes kun knapt en uge. Nu kan det tilsyneladende lade sig gøre i 4 uger, men vi ved ikke, om det kan lykkes med børn. Det kommer ikke i brug i overmorgen, som forskerne også selv påpeger. Men hvis det bliver veletableret, kommer vi nok også til at bruge det her i Danmark,« siger Gorm Greisen.
Den kunstige livmoder er kun prøvet på lam indtil videre, hvor de overlevede i den kunstige livmoder i op til 28 dage. Det gjorde, at de nåede at få uld på kroppen, og deres organer udviklede sig. Posen efterligner livmoderen så meget som muligt. Forskeren har lavet en maskine, som ilter blodet, tilfører næring og hormoner gennem navlestrengen ligesom hos moderen. Selve posen, som babyer måske en dag kommer til at ligge i, er fyldt med kunstigt fostervand.
»De for tidlig fødte børn har et presserende behov for en bro mellem moderens livmoder og verden udenfor. Hvis vi kan udvikle en ekstra livmoder, der kan støtte vækst og udviklingen af organerne i nogle uger, kan vi dramatisk forbedre for tidligt fødte babyers chancer«, siger Alan Flake, som leder forskningsprojektet i en pressemeddelelse.
De etiske diskussioner bliver vigtigere
Målet er, at livmoderen skal kunne hjælpe børn, der kun er 22 uger gamle. De børn er så små og underudviklede, at de ofte ikke overlever tiden i kuvøsen. Den kunstige livmoder kan derfor være et håb for de børn, som bliver født alt for tidligt.
Gorm Greisen, formand for Det Etiske Råd, mener, vi skal huske barnets interesser, da den kunstige livmoder måske hjælper kroppen med at vokse, men de små børn risikerer at dø eller blive skadet for livet.
»Det her er ikke kun godt. Det kommer an på, hvordan man ser på det. Hvis man prøver nogle uger, og fosteret dør, kan man sige, 'Det var godt, vi prøvede' eller man kan sige 'Det var ikke godt, at vi udsatte barnet for den pine'. Hvis barnet overlever, bliver det et spørgsmål om, der er sket skader og hvad det kommer til at betyde for barnet. Derfor har vi som børnelæger et stort ansvar,« siger Gorm Greisen
Gorm Greisen synes altså, det er imponerende, at USA har haft succes med den kunstige livmoder, men han siger også, at der skal flere forsøg til, før han ville være tryg med at behandle de helt små børn.
»Jeg tror, at de første forsøg med en kunstig livmoder var for 20 år siden, men de lykkes kun knapt en uge. Nu kan det tilsyneladende lade sig gøre i 4 uger, men vi ved ikke, om det kan lykkes med børn. Det kommer ikke i brug i overmorgen, som forskerne også selv påpeger. Men hvis det bliver veletableret, kommer vi nok også til at bruge det her i Danmark,« siger Gorm Greisen.
