Den lesbiske familie fra Mariager, der igennem flere måneder har været udsat for grov chikane, er langtfra alene om at skulle leve med trusler, chikane og vold pga. deres seksuelle orientering.
Sådan lyder det fra Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, LGBT.
Og antropolog og specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder Lisbeth Garly Andersen, der i 2011 stod bag en rapport om hadforbrydelser i Danmark, bakker op. Hendes rapport viste blandt andet, at der er et mørketal, når det handler om antallet af de såkaldte hadforbrydelser, der bl.a. rammer homoseksuelle i Danmark. Men uanset omfang, så er ’hadforbrydelser noget, vi som samfund skal tage meget alvorligt,’ mener Lisbeth Garly Andersen:
- Det er det mest alvorlige udtryk, vi har for diskrimination i Danmark. Det er alvorligt, at nogle bliver angrebet, fordi de f.eks. har en anden seksuel orientering end flertallet, siger hun til BT.
Læs også:
En hadforbrydelse er ifølge Det Kriminalpræventive Råd defineret som ‘en forbrydelse, der er motiveret i had over for den gruppe, som ofret antages at tilhøre. Vold kan således være motiveret af racisme, offerets formodede seksuelle, religiøse eller politiske orientering.’
Afføring over hækken
I den aktuelle sag fra Mariager har den lesbiske Tulle Krøyer og hendes familie oplevet grov chikane gennem flere måneder, efter de flyttede til byen fra Aalborg. Først modtog familien små sedler med religiøse budskaber som ‘I besudler den historiske by Mariager’ og ‘I lever i synd – føj’. Senere blev der kastet afføring ind over familiens hæk, ligesom familiens ældste barn i sit skab i børnehaven fik hængt billeder op af sine mødre. Tulle Krøyers navn var dog streget over og erstattet af et kors. I dag er en 39-årig mand anholdt, mistænkt for at stå bag foreløbig tre chikane-tilfælde.
- Jeg vågnede ved, at der lød bump mod vinduet, og vores hund gøede, så jeg gik selvfølgelig ud og kiggede og kunne se, at både terrasse og vinduer var smurt ind i lort. Og på jorden lå tre sorte affaldsposer fyldt med hundelort, som var blevet kastet over hækken og ind mod huset, sagde Tulle Krøyer til Randers Amtsavis, da hun stod frem i oktober og fortalte om chikanen.
Orker ikke mere
500 personer deltog lørdag i et optog i Mariager mod chikanen. Familien orker dog ikke mere og har nu meddelt, at den flytter fra byen.
Spørgsmålet er, om der med Mariager-familien er tale om et enkeltstående, grænseoverskridende tilfælde, eller om bøsser og lesbiske er jaget vildt i Danmark i 2014.
Læs også:
- Man skal være forsigtig med at sige den slags, men når det er sagt, så hører vi ofte om episoder, som er ubehagelige. Og det er et problem. Det kan f.eks. være, at nogle har fået bank i byen eller har fået kastet øl efter sig, siger forperson for LGBT Søren Laursen til BT.
Han oplyser, at de fleste overfald, foreningen kender til, sker i de store byers natteliv.
- Der sidder hænderne mere løst på folk, når de har fået noget at drikke, siger han.
Det Kriminalpræventive Råd oplyser på sin hjemmeside, at ‘politiet skal anføre, når et kriminelt forhold må anses for motiveret af ekstremistiske opfattelser af politiske spørgsmål eller spørgsmål vedrørende race, hudfarve, nationalitet, etnisk oprindelse, tro eller seksuel overbevisning. Det er dog ikke alle hadforbrydelser, der kommer til politiets kendskab.’
Bliver ikke anmeldt
Bl.a. derfor er der uklarhed om, hvor udbredt denne type kriminalitet er i Danmark. Ifølge Politiets Efterretningstjeneste, PET, der udarbejder de såkaldte RACI-rapporter, blev der i 2012 registreret 320 hadforbrydelser i Danmark. De 33 af dem var ‘seksuelt orienteret’. Til gengæld viser den seneste såkaldte offerundersøgelse, som Justitsministeriet står bag, at ‘omtrent 1.800 personer årligt’ mener, at de ‘udsættes for vold grundet deres seksuelle orientering.’
I undersøgelsen hedder det videre, at ‘en ca. lige så stor andel (1.800 personer, red.) angav, at volden måske skyldtes deres seksuelle orientering.’
- Uanset om der er mange eller få sager, så er det alvorligt, når mennesker bliver angrebet for, hvad de er, siger Lisbeth Garly Andersen.
Hun tilføjer:
- Vi formoder, at der er en masse forbrydelser, som ikke bliver anmeldt. En af grundene til det kan være, at ikke alle, der bliver udsat for hadforbrydelser, er åbne om deres seksuelle orientering eller har andre grunde til ikke at ville anmelde det. Og det kan betyde, at PETs tal er lavere end de faktiske. Antallet må formodes at være en del større.
Lisbeth Garly Andersen oplyser, at flere politikredse i de senere år gennem bl.a. kurser har fået større viden om hadforbrydelser, ligesom der har kørt flere befolknings-oplysende kampagner.
- Vi kan se, at anmeldelserne er steget. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om en stigning i antallet af forbrydelser, men at der er kommet større viden om det i befolkningen og blandt de udsatte grupper, siger hun.
