Arbejde, familie og indkøb. Mens mange kæmper med at få presset aftaler ind minut for minut i ugens 168 timer, blænder nøgne kalendersider den ældre generation.

Ønsket om at få en »besøgsven« er så stort hos ældre, at Røde Kors, Ældre Sagen og Samvirkende Menighedsplejer nu efterlyser flere frivillige, som kan aflægge besøg. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Der findes på landsplan over 62.000 ældre, som ofte føler sig ensomme, viser tal fra Ældre Sagen.