Elevtallet på Østerbro Privatskole dykkede efter det tyrkiske kupforsøg sidste sommer. Nu kan økonomien ikke løbe rundt, og skolen lukker. Skolelederen er vred over, at den danske stat ikke har handlet i sagen.

3.000 kilometer væk og alligevel så tæt på.

Det, der begyndte som et kupforsøg i Ankara i Tyrkiet, fortsætter med at kaste skygger over det frie skolevalg i Danmark. Som den fjerde af sin slags må Østerbro Privatskole lukke. Elevtallet dykkede efter kupforsøget, fordi flere forældre ikke turde lade deres børn gå på skolen. Nu kan økonomien ikke længere løbe rundt, og skolen har derfor indgivet en konkursbegæring.

»Vi har haft dårlig økonomi siden skolevalget i sommeren 2016 efter kupforsøget. Dem, der skulle være begyndt i 2016, mødte aldrig op. De var for bange. Vi har godt vidst, at en lukning kunne blive konsekvensen,« siger skoleleder på Østerbro Privatskole, Cömert Kücükakin.

Der har været ført en intens kampagne mod 14 skoler, siden de for et år siden af blandt andet herboende tyrkere blev stemplet som »terrorskoler« med henvisning til, at skolerne skulle undervise i og støtte den tyrkiske eksilpolitiker Fethullah Gülen. Nu er fire af skolerne lukket.

Savnede politisk opbakning

På Østerbro Privatskole skulle 130 elever være begyndt efter sommerferien sidste år. 97 mødte op. Skolelederen kritiserer den danske stat for at være for passiv i sagen.

»Jeg er vred. Vred på den danske stat over, at man kan være så passiv. Vi er en ganske almindelig friskole – vi underviser ikke i Gülen. Alligevel gør man ikke noget fra den danske stats side,« siger han.

»Jeg ville gerne have, at de var kommet ud på skolen, så de selv kunne finde ud af, at vi ikke er en Gülen-skole. Hvorfor har undervisningsministeren ikke meldt klart ud: »Skolen er demokratisk, og den har lov til at være her«,« spørger skolelederen, der blandt andet har oplevet trusler og tilsvininger på sin egen Facebook-side.

Lukningen ærgrer formanden for Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Larsen.

»Det er skide ærgerligt, for jeg ved, de har kæmpet. Det duer simpelthen ikke, at der kan være så lange fangarme helt fra Tyrkiet og ind i danske familier. Det er social kontrol, der betyder, at børn ufrivilligt skal skifte skole. Det går sgu i maven på mig, at man river børnene ud af skolerne. Børnene betaler en stor pris,« siger han.

Han forstår Kücükakins kritik af den danske stat, og siger, at han godt kunne have tænkt sig en klarere udmelding, ligesom man har set fra Tyskland og Holland.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) forstår vreden, men er ikke enig i, at ministeriet har forholdt sig passivt.

»De skoler, som har været under pres, har hele tiden fået politisk opbakning fra mig og fra andre ministre. Desværre har kampagnen fra tyrkisk side været effektiv. Det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, at det har den konsekvens, at flere danske skoler må lukke. Jeg kan kun opfordre til at gå til myndighederne i Danmark, hvis man bliver truet,« siger Merete Riisager.