____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Selv om glæden var stor, da den kvæstede 47-årige dansker, Michael Christensen, i sidste uge endelig kom hjem fra Filippinerne efter at have været bundet til en hospitalsseng i fem måneder, er det endnu uvist, hvordan hans liv bliver fremover. Og om han overhovedet overlever sine kvæstelser på længere sigt. 

Det fremgår af en opdatering på Facebook, hvor en gruppe frivillige gennem flere måneder har samlet penge ind til den syge danskers hjemtransport.

- Det ligger dog helt fast, at Michael er alvorligt syg, og der er ingen tvivl om, at var han blevet på Filippinerne, ville han ikke have overlevet. Om han kan overleve i Danmark, vil kun tiden vise.

Det skriver Janne Tholstrup, som har stået i spidsen for en indsamling, der har betalt for den uheldige danskers hjemtransport. Janne Tholstrup kender ikke selv Michael, og hun har heller ikke mødt Michael efter hjemkomsten, men hun er i tæt kontakt med hans familie.



Michael Christensen strandede på et hospital på den filippinske ø Cebu efter, at han i august kørte galt på sin motorcykel. Han havde ingen rejseforsikring, og derfor måtte hans forældre betale stort set alt, hvad de ejede for sønnens behandling. Michael Christensen kom kun hjem til Danmark igen, fordi gruppen på Facebook i løbet af et par måneder fik samlet over 350.000 kroner ind.

Ildsjælen Janne Tholstrup har taget initiativ til indsamlingen, og på gruppens profil 'Kan vi sammen få Michael hjem fra Filippinerne?', fortæller hun mandag formiddag også, at Michael nu endelig er blevet genforenet med sine forældre:

- Michael fik søndag besøg af sine forældre, og det var et gribende gensyn. Der blev holdt i hånd og smilet.

- Samtidig med besøget fik de (forældrene, red.) en snak med sundhedspersonalet, og Michaels tilstand er ikke nem at udrede. Det vil tage lang tid, fordi den behandling han har fået, ikke ligner noget man ville give i Danmark.

- Vigtigt er det, at han er i gode hænder, og kan være omgivet af hans forældre og nærmeste familie.Efter mere end fem måneder i en filippinsk hospitalsseng blev 47-åige Michael Christensen søndag endelig genforenet med sine forældre.Facebook-gruppen fortsætter indsamlingen. Selv om Michael Christensen nu er vel hjemme igen, er der nemlig stadig en hospitalsregning i Filippinerne, der skal betales.

Interesserede kan støtte via Facebook-gruppen.