Gentofte troede i 2015, at de stod til at få 1,5 mia. kr. i skatter og afgifter fra boet efter Mærsk Mc-Kinney Møller. Men det viste sig, at kommunen gik glip af pengene og derfor stævner man Skat. Flere Christiansborg-politikere undrer sig over central bestemmelse.

I Gentofte var de allerede begyndt at glæde sig og drømme om, hvad pengene skulle bruges til.

Skattelettelser. Flere ungdomsboliger. En modernisering af området ved Charlottenlund Slotspark.

Eller som 83-årige Grethe Henriksen sagde, da BT mødte hende på gaden i 2015:

»Man burde forny Tranehaven, der er et rehabiliteringscenter. Den har mange ældre gavn af. Ellers kunne man bygge et plejecenter for demente. Byens fortov er også dårlig mange steder. I villakvarterne er de meget velholdt, men andre steder halter det.«

Det var mange penge, Gentofte havde udsigt til.

I slutningen af marts 2015 kunne Berlingske nemlig fortælle, at boet efter den ikoniske erhvervsmand og skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, der døde 16. april 2012, var gjort op.

Og at Gentofte Kommune stod til at modtage 1,5 milliarder kroner i skatter og afgifter derfra.

Pengene kom først og fremmest fra en aktiepost i A.P. Møller - Mærsk. Og derudover fra aktieposter i andre virksomheder, grunde i Charlottenlund, luksusyachten »Klem VIII« og privateejede selskaber, der var blevet solgt.

Samlet skulle boet betale ca. 4,6 mia. kr. i skatter og afgifter – penge, der ifølge Berlingske dengang ville gøre boet til den største skatteyder i Danmark. Foran virksomheder som Novo Nordisk, Dansk Shell, Nordea og andre store selskaber.

Gentofte går glip af pengene

Men. For sådan et viste der sig at være for Gentofte.

En uge efter Berlingskes nyhed – og seks dage efter, at BT havde været på gaden i Gentoft og fået indbyggerne til at drømme store drømme om, hvad milliardindsprøjtningen skulle bruges på – kunne Politiken øverst på sin forside søndag 5. april 2015 fortælle, at Gentofte alligevel ikke ville få del i »Mærsk-arv«.

Skat havde i en mail til kommunaldirektøren i Gentofte meddelt, at »der ikke kommer skattebeløb til udbetaling til Gentofte Kommune i 2016 som følge af dødsboskatter, som betales af boet efter Mærsk Mc-Kinney Møller«, skrev avisen dengang.

Dengang var Gentoftes borgmester, den konservative Hans Toft, ikke tilfreds.

Han sagde til Politiken, at der var tale om en »urimelig lovgivning og skattepraksis«, og at kommunen ville kræve dokumentation fra Skat om, hvorfor Gentofte ikke kunne få del i pengene.

I dag er Hans Toft fortsat ikke tilfreds. Så langt fra, faktisk.

Han og Gentofte Kommune har nu stævnet Skat. Det kommer vi tilbage til, men først skal vi lige have teknikken og reglerne på plads.

I Gentofte undrede de sig

Loven – og det er dødsboskatteloven, det drejer sig om - siger, at kommunerne skal have en tredjedel og staten to tredjedele af boafgiften efter afdøde personer. Det er den kommune, afdøde betalte kommuneskat i, der får del i dødsboet.

Samtidig står der i loven, at kommunens andel »afregnes af staten over for kommunen på grundlag af de oplysninger, der foreligger den 1. maj i året 2 år efter dødsåret.«

Den skæringsdato skyldes en særlig paragraf, der blev indsat i loven i 2006 i forbindelse med kommunalreformen.

Skæringsdatoen har Skat ifølge Politiken tolket sådan, at hvis Skat ikke har afsluttet boopgørelsen 1. maj i det andet år efter dødsfaldet, får kommunen ikke andel i skattebetalingerne.

Og det var ifølge både Politiken og Berlingske tilfældet med boet efter Mærsk Mc-Kinney Møller, der ikke blev afsluttet inden 1. maj 2014.

Ifølge en Berlingske-artikel fra 2015 viser en intern mail- korrespondance mellem Skat og den daværende økonomidirektør i Gentofte Kommune. Jens Peter Friis, at kommunen er stærkt forundret over forløbet.

Jens Peter Friis skriver i en mail dateret 13. juni 2014, at han forventer, at Gentofte Kommune får en tredjedel af skatterne fra boet.

»Det er min ... forventning, at Gentofte Kommune skal have en tredjedel heraf udbetalt i foråret 2015,« stod der ifølge Berlingske blandt andet i korrespondancen.

Realiteten blev, skrev Politiken i 2015, at Gentofte Kommune samme år endte med en indtægt på syv millioner kroner i skatter og afgifter fra andre dødsboer.

Langt fra de 1,5 mia. kr., kommunen troede den havde udsigt til på grund af Mærsk-boet.

»Det ser meget lidt rart ud«

I 2016 gik Gentoftes borgmester Hans Toft så i Politiken med en direkte trussel mod Skat. Han var klar til at lægge sag an, sagde han.

I 31 dødsboafgiftssager fra Gentofte Kommune i perioden fra 2007 til 2012 havde Skat ifølge Hans Toft modtaget boopgørelsen og færdigbehandlet sagen før 1. maj. Men Skat havde først foretaget indtastningen efter 1. maj.

»Skat kommer til at fremstå som en myndighed, der fifler med love og regler og grundlæggende principper for ordentlighed i forvaltningen. Det ser meget lidt rart ud,« sagde Hans Toft i Politiken.

Dengang afviste Skat beskyldningerne.

»Vi løser sagerne så hurtigt, vi kan. Vi har ikke i Skat en særlig interesse i, om der sker udlodning til kommunen eller ej,« sagde Preben Kristiansen dengang til samme avis.

Direkte fifleri med love og regler

Og så er vi fremme ved i dag. Eller rettere i lørdags.

Her kunne Politiken fortælle, at Gentofte Kommune rent faktisk nu stævner Skat. I første omgang for 5,3 millioner kroner.

Ifølge Politiken skriver kommunens advokat, Hans Severin Hansen fra Plesner, i stævningen, at det »beror på en række administrative forhold hos Skat, som Skat (staten) selv er herre over«, om en kommune »får en andel af dødsboskatten ved et givent bo, eller om staten tager det hele«.

I de 31 sager, stævningen handler om, har kommunen ifølge Politiken fået oplyst, at Skat havde modtaget boopgørelsen før 1. maj i det andet år efter dødsfaldet. Skat havde også inden 1. maj færdigbehandlet boerne og udskrevet skatteberegningen. Men Skat havde først foretaget den endelige indberetning i bogføringssystemet efter 1. maj.

Det betyder, at Hans Toft nu ikke blot er utilfreds. Han har nu »fuldstændig mistillid« til Skat, siger han til Politiken.

»Det kalder jeg en fuldstændigt forargelig administration. Det er direkte fifleri med love og regler,« siger Hans Toft, der slår fast, at hvis kommunen får ret i sin stævning, er man klar til at rejse krav om at få udbetalt de 1,5 mia. kr. fra boet efter Mærsk Mc-Kinney Møller.

Christiansborg-politikere går ind i sagen

På Christiansborg undrer flere af partiernes skatteordførere sig over den paragraf, der blev indsat i loven i 2006, og som altså gør, at hvis der går mere end et par år med at afslutte boopgørelsen, tilfalder alle skatter og afgifter staten.

I regeringspartiet Venstre vil skatteordfører Louise Schack Elholm nu undersøge, hvad baggrunden er for, at reglerne er, som de er – herunder også, hvorfor skæringsdatoen er, som den er, siger hun i dag til Berlingske.

Hos Alternativet understreger skatteordfører René Gade, at han ikke kender den specifikke sag, og at han derfor udtaler han sig principielt. Men han kritiserer, at staten kan få en yderligere gevinst, hvis boopgørelsen trækker ud:

»Der er en udfordring, hvis staten ender med at få den tredjedel, der burde være tilgået kommunen, fordi der er noget, der tager for lang tid. Jeg ved ikke, om der retsmæssigt er en udfordring i det, men der er en rent retsfølelsmæssigt,« siger han til Berlingske og tilføjer:

»I en tid hvor Skat er så presset, som Skat er, skal det så gå ud over en kommune i forhold til en mand, der har boet der i mange, mange år? Det lyder problematisk,« siger han.

Joachim B. Olsen er skatteordfører for Liberal Alliance. Han mener, Gentofte bør få sin del af boet efter Mærsk McKinney-Møller:

»Jeg synes, det virker mest rimeligt, hvis Gentofte Kommune får del i pengene. Mærsk boede i Gentofte i mange, mange, mange år. Hvis udgangspunktet er, at en del af pengene skulle være endt i Gentofte Kommune, og der så er en processuel omstændighed, der gør, at det ikke sker, så bør tvivlen alligevel komme Gentofte til gavn,« siger han og fortsætter:

»Og så synes jeg i øvrigt, det er utrolig uskønt, at se offentlige myndigheder slås som gribbe om sådan en 'arv'«.

»Det er en sjov bestemmelse, må jeg sige«

Peter Loft var departementschef i Skatteministeriet, dengang det blev en del af dødsboskatteloven, at alle skatter og afgifter tilfalder staten, hvis der går mere end et par år med at afslutte boopgørelsen.

I dag undrer han sig over reglen.

»Det var ikke en regel, jeg var opmærksom på dengang. Og da den blev aktuel i forbindelse med denne sag, havde jeg forladt ministeriet og har derfor ikke haft mulighed for at spørge ind til den,« siger han i dag til Berlingske og fortsætter:

»Der er en lidt mærkelig, omvendt incitamentstruktur i den regel, der betyder, at jo længere tid Skat bruger på at opgøre boet, jo flere penge får staten lov at beholde. Det er en sjov bestemmelse, må jeg sige.«

Niels Jørgen Mau Pedersen var i midten af 00erne topembedsmand i Indenrigs- og Sundhedsministeriet (senere Økonomi- og Indenrigsministeriet, red.) og chef for den gruppe medarbejdere, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan man kunne opbygge finansieringssystemet mellem kommuner og stat i forbindelse med kommunalreformen.

»Dengang ønskede man at forenkle og parallelisere reglerne mellem indkomst- og dødsboskat. Blandt andet hvor længe der skulle gå, hvor man skulle afregne penge mellem stat og kommuner,« siger han i dag til Berlingske.

Kan du se, at det giver en lidt mærkelig incitamentsstruktur i forhold til, at staten får alle de skatter og afgifter, der skal betales af et dødsbo, hvis det tager over to år at gøre boet op?

»Det kan jeg godt se rent principielt, men jeg tror ikke, det betyder noget i forhold til, hvordan de arbejder i Skat. Jeg kan ikke forestille mig, at man sidder i Skat og fifler med en sagsgang for at tjene nogle penge,« siger Niels Jørgen Mau Pedersen, der i dag er projektchef for Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, der kort og godt forkortes KORA.

Lovændringen skete, mens Venstres nuværende næstformand, Kristian Jensen, var skatteminister. Han sagde i 2015 til Politiken, at han ikke husker, at der var en særlig diskussion af den særlige tidsfrist dengang.

»Vi mente samlet set, at det var en rigtig og retfærdig fordeling af midlerne. Det mener jeg stadig væk. Hvis andre ønsker at lave den om, må de foreslå det«, sagde Kristian Jensen i 2015 til Politiken.

»Hvorfor i alverdens rige og lande skulle Gentofte ikke have del i de penge«

Tilbage i Gentofte mener Grethe Henriksen, som BT talte med i 2015, i dag »så afgjort«, at kommunen bør få del i boet efter skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller.

Det slår hun fast, da Berlingske fanger hende over telefonen:

»Hvorfor i alverdens rige og lande skulle Gentofte ikke have del i de penge. Det kan jeg ikke se. Mærsk har boet herude hele livet, så det kunne da lige mangle andet,« siger hun.

Underdirektør i Skat, Preben Kristiansen, sagde i lørdags til Politiken, at han »ikke har hørt eller set«, at Gentofte vil anlægge sag. »Det må vi forholde os til, hvis vi får en stævning«, sagde han.