Bølgerne i Københavns Byret gik højt under retssagen mod Amagermanden. Onsdag blev en journalist fra Ekstra Bladet smidt ud af retssalen.

Journalisten fra Ekstra Bladet mistede besindelsen under den første dag af retssagen mod Amagermanden.

Sagen har samlet en hær af journalister i retten, hvorfor der var hård kamp om pladserne.

Det fik en journalist fra Politiken til at sørge for, at den ene af Ekstra Bladets to reportere efter pausen måtte forlade retssalen.

Læs også:

Det blev åbenbart for meget for den udsmidte reporter:

- Er du færdig!, råbte han til Politikens journalist på vejen ud af retslokalet.

Der er i alt 65 pladser i salen, hvoraf en del af pladserne er reserveret til journalisterne. Derudover fyldes pladserne af nævninge, dommere, tiltalte, avokater, retsbetjente mm. Det er et stort lokale, men ikke godkendt til flere af brandmyndighederne.

Der er i alt afsat 13 dage til retssagen mod Marcel Lychau Hansen.

Læs også:

Marcel Lychau Hansen er tiltalt for to drab og syv voldtægter og sexoverfald. Men derudover mistænkes han også for at stå bag flere grovere forbrydelser, blandt andet et hjemmerøveri i 1983 og en afbrænding i et levende menneske i 1990.

Selv om sagen fra 1983 er forældet, så vil anklagemyndigheden bruge vidner fra begge sager i den forestående retssag, erfarer B.T.

Marcel Lychau Hansen nægter sig skyldig i alle anklager

Følg retssagen live her: