En månedlig telefonforbindelse, et par samtaler over Skype eller brevvekslinger. Det kunne have sikret Masho en langt bedre fremtid i Danmark og gjort adskillelsen fra hendes forældre mindre traumatisk.
Det mener forsker i international adoption Merete Laubjerg, der torsdag besvarede spørgsmål fra BTs læsere i forbindelse med adoptionsdebatten, der har floreret landet over, siden TV2 viste dokumentaren ’Adoptionens pris’ mandag aften.
Filmen skildrer Masho og hendes lillebror Roba, der i 2008 blev bortadopteret til Danmark i en alder af henholdsvis 4 og 2 år. Men adoptionen gik langtfra som de danske adoptivforældre havde håbet og drømt om. Børnene havde svært ved at falde til, særligt Masho, der i dag er anbragt på en døgninstitution.
Respekt
Et af de mange læserspørgsmål, der gik igen, var, hvordan man kan sikre, at det ikke sker igen.
- For det første er det meget vigtigt, at vi fuldt ud respekterer barnets fundamentale rettigheder, uanset hvilken alder barnet har. Vi skal også respektere og overholde de rettigheder, som de biologiske forældre har.
I Masho-sagen er det katastrofalt, at bruddet med forældrene sker på forkerte forudsætninger, siger hun og forklarer, at adoptionsbureauet i Etiopien, der samarbejder med det danske DanAdopt, havde givet forældrene lovning på, at de ville modtage løbende rapporter om deres børns tilværelse i Danmark. Men det skete aldrig. Samtidig fik forældrene heller ikke lov til at sige farvel til deres børn.
- Når et barn har et sprog, og en tilknytning til sine omsorgsforældre, så er det altid et tab, når det mister dem. Masho og Roba skulle ikke have været brutalt overflyttet til et helt andet land, andet sprog og kultur. Hvis processen var sket gradvis, og de biologiske forældre gradvist havde overdraget børnene til nye omsorgsforældre, så ville det have været bedre, siger hun.
Hun foreslår derfor, at hvis man i fremtiden får lignende sager, hvor de biologiske forældre er i live, at adoptivforældrene og barnet så holder en kontakt med de biologiske forældre, efter adoptionen er gennemført.
Fik ikke telefonnummeret
- Man kan tale i telefon, Skype og andre metoder. Men det er desværre ikke en vane i det danske adoptionssystem at kommunikere direkte mellem de to parter.
Vi så også i programmet, at forældrene i Etiopien bad om et telefonnummer, men det fik de desværre ikke, siger Merete Laubjerg.
Psykolog i Red Barnet, Kuno Sørensen, mener også, det kan være en fordel for adoptivbørn, hvis de beholder en kontakt med deres biologiske forældre.
- Med den alder, som Masho har, så kunne det godt have haft en positiv betydning med kontakt, så pigen kan forstå, at der er en grund til det, som er sket.
På den måde kan man måske undgå, at hun fantaserer om, at hun er udstødt, eller at forældrene har forladt hende eller den slags, siger Kuno Sørensen,
Også psykolog i tilknytningsforstyrrelser, Niels Peter Rygård, mener, man burde sørge for en stærkere kontakt til de biologiske forældre.
- Et så pludseligt skift kan give stresssymptomer og loyalitetskonflikter med de nye forældre. Pigen føler jo et stort savn og vil måske derfor afvise omsorg fra adoptivforældrene.
Særligt i Mashos tilfælde på grund af hendes alder.
Det mener forsker i international adoption Merete Laubjerg, der torsdag besvarede spørgsmål fra BTs læsere i forbindelse med adoptionsdebatten, der har floreret landet over, siden TV2 viste dokumentaren ’Adoptionens pris’ mandag aften.
Filmen skildrer Masho og hendes lillebror Roba, der i 2008 blev bortadopteret til Danmark i en alder af henholdsvis 4 og 2 år. Men adoptionen gik langtfra som de danske adoptivforældre havde håbet og drømt om. Børnene havde svært ved at falde til, særligt Masho, der i dag er anbragt på en døgninstitution.
Respekt
Et af de mange læserspørgsmål, der gik igen, var, hvordan man kan sikre, at det ikke sker igen.
- For det første er det meget vigtigt, at vi fuldt ud respekterer barnets fundamentale rettigheder, uanset hvilken alder barnet har. Vi skal også respektere og overholde de rettigheder, som de biologiske forældre har.
I Masho-sagen er det katastrofalt, at bruddet med forældrene sker på forkerte forudsætninger, siger hun og forklarer, at adoptionsbureauet i Etiopien, der samarbejder med det danske DanAdopt, havde givet forældrene lovning på, at de ville modtage løbende rapporter om deres børns tilværelse i Danmark. Men det skete aldrig. Samtidig fik forældrene heller ikke lov til at sige farvel til deres børn.
- Når et barn har et sprog, og en tilknytning til sine omsorgsforældre, så er det altid et tab, når det mister dem. Masho og Roba skulle ikke have været brutalt overflyttet til et helt andet land, andet sprog og kultur. Hvis processen var sket gradvis, og de biologiske forældre gradvist havde overdraget børnene til nye omsorgsforældre, så ville det have været bedre, siger hun.
Hun foreslår derfor, at hvis man i fremtiden får lignende sager, hvor de biologiske forældre er i live, at adoptivforældrene og barnet så holder en kontakt med de biologiske forældre, efter adoptionen er gennemført.
Fik ikke telefonnummeret
- Man kan tale i telefon, Skype og andre metoder. Men det er desværre ikke en vane i det danske adoptionssystem at kommunikere direkte mellem de to parter.
Vi så også i programmet, at forældrene i Etiopien bad om et telefonnummer, men det fik de desværre ikke, siger Merete Laubjerg.
Psykolog i Red Barnet, Kuno Sørensen, mener også, det kan være en fordel for adoptivbørn, hvis de beholder en kontakt med deres biologiske forældre.
- Med den alder, som Masho har, så kunne det godt have haft en positiv betydning med kontakt, så pigen kan forstå, at der er en grund til det, som er sket.
På den måde kan man måske undgå, at hun fantaserer om, at hun er udstødt, eller at forældrene har forladt hende eller den slags, siger Kuno Sørensen,
Også psykolog i tilknytningsforstyrrelser, Niels Peter Rygård, mener, man burde sørge for en stærkere kontakt til de biologiske forældre.
- Et så pludseligt skift kan give stresssymptomer og loyalitetskonflikter med de nye forældre. Pigen føler jo et stort savn og vil måske derfor afvise omsorg fra adoptivforældrene.
Særligt i Mashos tilfælde på grund af hendes alder.
