Rikke Karlsson handlede ikke i god tro, da Dansk Folkeparti-afhopperen i 2014 aflønnede sin assistent med såkaldte 'kontorpenge'.
Det slår to eksperter fast i en ny DR-dokumentar, der blev sendt torsdag aften.
'Jeg har handlet i god tro'. Det var budskabet, da Rikke Karlsson den 19. april 2017 skrev et Facebook-opslag, hvor hun bedyrede, at hun havde begået en fejl, men at hun ikke havde svindlet med vilje. Udmeldingen kom i kølvandet på afsløringer om, at det tidligere DF-medlem i 2014 aflønnede sin assistent med EU-midler.
Og det var vel at mærke med såkaldte 'kontorpenge', der netop ikke må gå til løn, men i stedet skal bruges på at dække udgifter til kontordrift. Det er der blevet dokumentaren 'DF og de skjulte bilag' ud af.
I dokumentaren, der blev sendt torsdag aften klokken 21.00 på DR2, slår to eksperter fast, at der var tale om svindel, da Rikke Karlsson i 2014 maskerede aflønning af sin assistent som 'konsulentbistand'. En af dem er Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet, og efter at have set DR's dokumentation, er han ikke i tvivl:
»Når man ser det, som jeg ser det her, så ser det ud til, at man bevidst har forsøgt at omgå de eksisterende regler,« siger Bent Greve i dokumentaren.
Også Wouter Wolfs, der ved Leuven Universitet i Belgien forsker i europæiske partiers brug af EU-støttekroner, beskriver i dokumentaren Rikke Karlssons manøvre som 'svindel'.
Torsdag aften lagde Rikke Karlsson et langt opslag op på sin Facebook-profil, hvor hun tager afstand fra dokumentarens beskyldninger. Blandt andet skriver hun i opslaget:
'Jeg er rystet og skuffet over, at programmet overhovedet finder frem til sendefladen på Danmarks absolut største public service medie. Jeg er rystet over de metoder, som Nordisk Film TV´s journalister og fotografer har benyttet sig af undervejs, og som Danmarks Radio efterfølgende blåstempler ved at sende programmet'.
BT har tidligere skrevet om Rikke Karlssons misbrug af EU-midler. Hun er nemlig også mistænkt for at omgås reglerne, da hun i 2014 hyrede sin søn til at udføre to konsulentopgaver og derefter aflønnede ham med 30.000 kroner. Det er imidlertid i direkte strid med reglerne om, at man som EU-parlamentariker ikke må hyre familiemedlemmer til at udføre opgaver.
