Det er et brud med en årelang tradition i kirken, hvis regeringen og arbejdsmarkedets parter ikke vælger at drøfte nedlæggelsen af nogle helligdage med kirkens repræsentanter. Ifølge en professor i religionsret kan det sammenlignes med, når dansk lovgivning ikke stemmer overens med internationale konventioner.
Det er ikke nødvendigvis grundlovsstridigt at vinke farvel til en helligdag eller to uden at tage kirkelige repræsentanter med på råd. Til gengæld bryder regeringen og arbejdsmarkedets parter en årelang kirkelig tradition, hvis ikke de sikre rammerne for kirkens aktiviteter blandt andet ved at give fri på helligedage. Sådan lyder det fra to eksperter i kirkeret, som Kristeligt Dagblad har talt med.
Diskussionen cirkler om de aktuelle diskussioner frem mod trepartsforhandlingerne om, hvorvidt parterne må sende danskere på arbejde på helligdage eller ej.
- I første instans er det Folketinget, som fastlægger, hvilke helligdage man har fri på. Men som jeg ser det, er man også forpligtet til at tage stilling til folkekirkens forhold, siger Lisbet Christoffersen, professor i religionsret ved Roskilde Universitet, til Kristeligt Dagblad.
Hun peger på, at lovgiverne givetvis kan lave en helligdagslovgivning, der ikke stemmer overens med folkekirkens helligdage, men at de bør være bevidst om, at de dermed adskiller to ting, der normalt stemmer overens.
Hun sammenligner med den situation, som opstår, når dansk lovgivning ikke stemmer overens med internationale konventioner.
- Mit retspolitiske råd vil derfor være, at inden regeringen kommer for langt, bør man tage en drøftelse med biskopperne og Kirkeministeriet, siger Lisbet Christoffersen.
Teolog, kirkeretsekspert og tidligere lektor ved Aarhus Universitet Jørgen Stenbæk er enig i de holdninger. Han ser det som et brud med traditionen at sløjfe helligdage uden forudgående at spørge biskopperne om, hvorvidt der er væsentlige teologiske argumenter for at beholde dagene som arbejdsfri.
- Man kan overveje, om det er nødvendigt med en helligdag som store bededag, som vi udelukkende har af historiske grunde her i Danmark. Men alle de dage, som har en bibelsk begrundelse - også de såkaldt skæve helligdage anden juledag, anden påskedag og anden pinsedag - bør drøftes med kirken, siger han til Kristeligt Dagblad.
Dermed bakker de to retseksperter op om det synspunkt, som biskopperne i Viborg og Roskilde, Karsten Nissen og Peter Fischer-Møller, begge har fremført i medierne: at folkekirkens ledere bør inddrages i beslutninger om helligdagslovgivningen.
BNB
