20 milliarder er tabt, men direktøren fortsætter. Det møder kritik fra eksperter.
Udenlandske svindlere har med enkle metoder snydt Skat for 6,2 mia. kr. Og et fejlslagent it-system, der blev taget i brug, før det var færdigudviklet, står til at koste yderligere 14 mia. kr.
En svimlende regning til skatteyderne på mere end 20 mia. kr., men den øverst ansvarlige, direktør for Skat, Jesper Rønnow Simonsen, fortsætter i jobbet. I stedet bliver fem underordnede direktører i Skat ofret som konsekvens af de massive svigt.
Det undrer eksperter, som BT har talt med. Professor Anders Drejer fra Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet mener, at Jesper Rønnow Simonsen som topchef kan stilles til ansvar for skandalen.
»Ja, selvfølgelig kan han det. Han har jo et objektivt ansvar. Og det er derfor, det kan undre, hvorfor det er dem under ham, som ryger,« siger Anders Drejer.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) var alvorlig, da han i går gjorde status over skandalerne i Skat og fremlagde en plan for, hvordan han vil rette op på problemerne.
Og det var en tung besked, han havde med. Svindelsagen på 6,2 mia. kr. kan vise sig at være endnu større, når alt bliver endevendt. Og it-systemet EFI, der skulle inddrive skattegæld, er så dårligt, at det må skrottes. Og mange af de penge, som systemet skulle have inddrevet, kan være tabt.
»I værste fald er det 14 milliarder, de danske skatteborgere må vinke farvel til,« sagde Karsten Lauritzen.
Men trods de dystre udsigter har Karsten Lauritzen fortsat tillid til direktøren.
Jesper Rønnow Simonsen siger nemlig, at han ikke fik oplysningerne om, hvor galt det stod til med EFI-systemet.
»Jeg må konstatere, at der er noget af et mismatch mellem den tilstand, it-systemet er i i dag, og den ledelsesinformation, jeg har fået hele vejen igennem,« siger han.
Men direktøren er tæt forbundet til det skandaleramte it-system. Da det blev igangsat i 2013, var det med til at udløse en bonus til Jesper Rønnow Simonsen på 100.000 kr. Nu står det klart, at det var en fejl at sætte det i gang - alligevel slipper direktøren for påtale.
Henriette Kinnunen, chefjurist ved den borgerlige tænketank Cepos, forstår ikke, hvis direktøren ikke har vidst, at den var helt gal med it-systemet.
»Det kan undre, at det skulle være tilfældet. Og det undrer, at han kan blive siddende efter sådan en bommert,« siger hun.
Hele verden har i denne uge været vidne til, hvordan en krise har splittet bilgiganten VW ad. Her måtte topchefen Martin Winterkorn betale prisen og forlade sin stilling.
Sådan er vilkårene i en privat virksomhed, og derfor havde Jesper Rønnow Simonsen også været færdig, hvis han ikke var offentligt ansat.
»I private virksomheder tager man hierarkiet mere alvorligt. Men Skat er en speciel sag, fordi de har fået lov at leve deres eget liv længe uden interesse fra politikerne og skiftende ministre,« siger Anders Drejer.
Ifølge professoren er sagen alvorlig for Rønnow, selv om han siger, at it-systemets reelle tilstand ikke kom frem til ham.
»I sådan en situation, hvor topchefer siger sådan noget, plejer jeg at sige, at hvis man som øverste chef ikke har været klar over det, så er man simpelthen for dum. Og har man været klar over det uden at gøre noget ved det, er man virkelig dummere, end politiet tillader,« mener Anders Drejer.
Med støtten fra Karsten Lauritzen er det Jesper Rønnow Simonsen, der skal genrejse Skat. Sørge for at forbedre kontrollen. Skabe ny gejst blandt medarbejderne. Og genskabe tilliden hos befolkningen.
Og det får han ifølge Henriette Kinnunen svært ved, når han har også har stået i spidsen for alle problemerne.
»Der ligger en signalværdi i, at han bliver siddende – både i forhold til danskernes tillid til Skat, men så sandelig også til medarbejderne. Hvordan skal de kunne få arbejdsglæden tilbage, når det er deres nærmeste chefer, som er blevet fyret, mens medarbejderne skal se kransekagefiguren blive siddende. Det, tror jeg, gør det umådeligt svært for medarbejderne at have noget glæde ved og lyst til at arbejde i sådan en organisation. Dén vinkel har man overset,« siger hun.
»Jeg erkender jo fuldt ud, at jeg også har et ansvar«
Hvorfor tager du ikke ansvar som øverste direktør og går af?
»Jeg har en stærk tro på, at vi kan lave et velfungerende, moderne og professionelt skattevæsen, og den opgave vil jeg gerne arbejde videre med. Jeg er ydmyg og glad over, at ministeren har udtrykt tillid til, at jeg kan løfte den opgave, og jeg har tænkt mig at gøre alt, hvad jeg kan, for at leve op til det.«
Hvorfor erkender du ikke, at du også har et ansvar?
»Jamen, det er jo mit ansvar, jeg er jo direktør for Skat. Men den måde, man arbejder med tingene på i en så stor organisation som Skat, medfører, at jeg beder faglige direktører om at sikre, at tingene foregår på en ordentlig måde. Så er det min opgave at sørge for, at jeg har de rigtige personer de rigtige steder, der kan løfte det ansvar.«
Kan du forstå, hvis mange danskere ikke har tillid til det arbejde, du udfører?
»Jo, men så er der ikke andet at gøre, end at jeg må gøre mig fortjent til den tillid på den lange bane. Jeg er med på, at vi har været igennem en lang periode med alle mulige typer af sager, men nu er der heldigvis god grund til at tro, at vi kan komme i den rigtige retning.«
Du har jo været med til at indfase EFI-systemet. Hvorfor tager du ikke din del af skylden?
»Jeg erkender jo fuldt ud, at jeg også har et ansvar. Men jeg kan bare konstatere, at ministeren fortsat har tillid til, at jeg skal drive udviklingen af Skat fremadrettet.«
Af den interne revisionsrapport fremgik det, at der havde været alvorlige ledelsesmæssige svigt i Skat. Hvad dækker det over?
»Det er jo forskellige ting, så svært at sætte under én hat. Men ud fra de rapporter og undersøgelser, der foreligger på udbytteområdet og den proces omkring EFI, må jeg sige, at i begge sager er der grund til at undersøge nærmere, om det skal have yderligere konsekvenser for de ledere, som jeg nu har hjemsendt.«
De fik sparket
Direktøren for it i Skat Jan Topp Rasmussen (tv.). Direktøren har arbejdet med styringen, udviklingen og implementeringen af EFI.
Direktør for Inddrivelse i Skat Jens Sørensen (th.). Direktøren har arbejdet med ansvar for betalingsstrømme og regnskabsprocesser i forbindelse med udbytteskatter.
To underdirektører og en personaleleder hjemsendes med baggrund i deres arbejde med processer og udbetaling af refusion af indeholdt udbytteskat.
Kilde Skat.
Redningsplanen
Skats redningsplan indebærer blandt andet:
350 nye medarbejdere skal hjælpe med at inddrive gæld.
50 nye medarbejdere skal styrke kontrol med udbytteskat.
Et nyt Advisory Board skal rådgive Skats ledelse, så der bliver lyttet til borgere, virksomheder og andre interessenter.
Ny it-strategi skal forhindre fejl, som det skete med EFI-systemet.
Et hold med eksterne it-eksperter skal rådgive Skat om it.
De to største skandaler i Skat
Skat har igangsat en redningsplan på grund af to skandaler:
1: Refusion af udbytteskat
Udenlandske svindlere har snydt Skat for mindst 6,2 mia. Svindlen er foregået fra 2012 til 2015. Det er sket ved, at krimnelle har oplyst til Skat, at de havde en beholdning af danske aktier, som de skulle have refunderet udbytteskat for. Når danske selskaber udbetaler udbytte, tilbageholdes udbytteskat. Nogle udenlandske aktionærer kan herefter anmode om at få refunderet udbytteskat, hvis der findes aftaler om dobbeltbeskatning. Det er denne refusion, der skal være blevet svindlet med.
Svindelsagen omhandler 2.120 anmodninger om at få refusion for udbytteskat.
2: EFI-systemet
EFI står for Et Fælles Inddrivelsessystem. Det er et it-system, der skulle inddrive gæld hos borgere og virksomheder. Systemet blev taget i brug i 2013.
Berlingske har de seneste uger beskrevet massive problemer med Skats it-system EFI, der skulle stå for inddrivelse af al gæld til det offentlige. Blandt andet er der blevet opkrævet gæld ulovligt.
Det har kostet 608 millioner at udvikle systemet, som ikke fungerer.
Nu bliver det skrottet. Det kan ifølge skatteministeren ende med at koste samfundet 14 mia. kr., at it-systemet har svigtet.
