Optagelsessystemet til landets videregående uddannelser presser karakterkravene urealistisk højt op, anfører flere eksperter, der foreslår et opgør med systemet.

Der er alvorlige fejl i det optagelsessystem, der torsdag har givet 23.342 unge mennesker den nedslående besked, at de ikke blev optaget på nogle af de videregående uddannelser, de har søgt.

Sådan lyder det fra det en række eksperter, der i Politiken kalder til opgør med det nuværende system, hvor stadig flere uddannelser kræver tårnhøje karakterer for at komme ind.

En af dem er Palle Rasmussen, professor i uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet.

»Det er en skavank ved optagelsessystemet, at det presser kravene urealistisk højt i vejret på nogle uddannelser. Der er ingen, der siger, at man bliver en bedre læge af at have over 10 i snit for at komme ind, end hvis man har otte eller ni,« siger han til Politiken.

Kritikken flugter med de anbefalinger, der blev fremsat af Kvalitetsudvalget tilbage i november.

Læs opså:

Udvalget leverede her en række anbefalinger til, hvordan man kunne ændre optagelsessystemet, og et af dem lød eksempelvis, at uddannelser på kvote 1 på sigt ikke bør have karakterkrav, der er højere end syv. Udvalget foreslog i stedet, at ansøgerne skulle igennem prøver og samtaler, hvor de kunne demonstrere deres evner.

Professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, Nina Smith, der er medlem af Kvalitetsudvalget, siger til Politiken, at udvalget fortsat er »meget kritiske i forhold til den måde, vi optager studerende på.«

En anden ekspert, Camilla Hutters, der er områdechef for ungdomsuddannelser på Danmarks Evalueringsinstitut, advarer om, at de tårnhøje karakterkrav risikerer at gøre gymnasielevernes læring mere overfladisk.

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) afviser over for Politiken at diskutere input, men fastslår samtidig, at der ingen aktuelle planer er for at ændre i optagelsessystemet.