Region Hovedstadens nye it-system, Sundhedsplatformen, bygger på ‘naive’ beregninger, advarer økonomiske eksperter. De frygter, at it-eventyret kan tvinge hospitalerne til at spare millioner.
Købet af et nyt it-system til 2,8 milliarder kroner giver et samlet overskud på op til 10,5 milliarder kroner på grund af mere effektive arbejdsgange og bedre behandling af patienterne.
Sådan lyder udsigterne i den business case, der ligger til grund for Sundhedsplatformen, som er indført på store dele af Region Hovedstadens hospitaler og i år bliver rullet ud i Region Sjælland. Ifølge planen har it-platformen tjent sig selv hjem senest i år 2022.
Men drømmen om at score en stor gevinst og yde bedre behandling kan ende i et økonomisk mareridt, hvor hospitalerne må spare millioner.
Sådan lyder advarslen nu fra en række økonomiske eksperter, som har gennemgået Sundhedsplatformens business case for BT. Der er nemlig store huller i beregningerne, som kan blive en dyr omgang for hospitalerne, forklarer de.
»Business casen er meget optimistisk grænsende til det naive,« lyder Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.
Han efterlyser grundlæggende dokumentation for de antagelser, der er lagt ind i planen.
Blandt andet står der i business casen, at Sundhedsplatformen i 2016 skulle have givet gevinster for 56 millioner kroner på grund af øget kvalitet og produktivitet.
»Det ender jo formentlig med at blive til et tab i stedet,« siger Jes Søgaard.
At der er udsigter til et samlet tab i 2016 bakkes op af en ny redegørelse fra Region Hovedstaden, som BT beskrev i sidste uge. Den viser, at Sundhedsplatformen indtil videre har ført til, at der bliver behandlet færre patienter.
På Herlev og Gentofte Hospital, som har haft platformen i et år, er man stadig ikke oppe på niveauet fra før it-platformen. I 2016 har led de to hospitalet et tab på 45 millioner kroner på grund af lavere aktivitet.
På Rigshospitalet, som fik Sundhedsplatformen i november, er produktiviteten også dalet markant. Her er tabet endnu ikke gjort op i kroner og øre.
Samtidig bliver der begået flere fejl på de hospitaler, der har indført systemet.
Et faretruende hul i kassen
Der ser således allerede nu ud til at været et stort hul i den økonomiske plan. Det vil betyde, at der skal findes penge andre steder, da man har regnet gevinster, som man næppe får hjem, forklarer professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.
»Regionen skal stadig havde de penge ind, som de har budgetteret med, at Sundhedsplatformen vil give i besparelser, og kommer de ikke på Sundhedsplatformen, skal de finde dem et andet sted,« siger Per Nikolaj Bukh, som forklarer, at det hurtigt kan udvikle sig til en nedadgående spiral på hospitalerne.
Problemet for hospitalerne er nemlig, at de får penge for det antal patienter, de behandler, og derfor vil det alene udløse besparelser, når hospitalerne behandler færre på grund af Sundhedsplatformen.
»Det betyder, at de skal fyre læger og sygeplejersker. Det vil få produktiviteten til at falde yderligere, hvorfor regionen igen vil skulle spare mere, og det resultere i endnu færre penge. Det er en ond cirkel. Derfor er det afgørende, at Sundhedsplatformen kommer til at virke og er stabil, for jo længere tid der går, hvor den ikke virker, desto større bliver risikoen for, at man vil skulle spare yderligere på et hårdt presset sygehusvæsen.«
Han mener dog ikke, at business casen for Sundhedsplatformen er decideret dårlig.
»Ser man på business casen alene, så er det på papiret en rigtig fornuftig plan. Men det kræver selvfølgelig, at systemet virker ude på hospitalet,« siger Per Nikolaj Bukh.
Alt skulle fungere med det samme
Ifølge eksperterne er det helt store hul i regionens business case for Sundhedsplatformen, at at den tager udgangspunkt i, at de i alt 2.500 tekniske funktioner, som der er i Sundhedsplatformen, alle fungerer fejlfrit og giver fuld effekt med det samme.
Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, mener, at man burde have vidst bedre.
»Det er nemt at være bagklog, men når man ser business casen i dag, må man bare sige, at den er meget naiv. Man er gået ud fra, at fordelene begynder at strømme ind, så snart der er sat strøm til apparatet, og at alt virker. Men man ved jo fra andre it-systemer, at det altid tager forbavsende lang tid, før det er tilfældet. Og det er også tilfældet her, hvor man stadig har problemer med at komme op på niveauet fra før,« siger han.
Samme analyse har Jes Søgaard:
»Man antager, at alt fungerer 100 procent med det samme. Der tænker man rent logisk: Det lyder meget optimistisk, at det skulle kunne ske. Især med så stort et amerikansk it-system, som skal tilpasses til danske forhold. Der er simpelthen ingenting, der bliver ringere ifølge deres business case. Hvor får man det fra?« spørger Jes Søgaard, som undrer sig over, at der hverken er lagt dokumentation frem for påstandene i planen eller er inddraget erfaringer fra andre lande, som har indført Sundhedsplatformen.
»Man savner, at de har været ude og samle data ind, som kan kvalificere de her antagelser. For eksempel fra sygehuse i Holland og England, hvor man faktisk har erfaringerne,« siger Jes Søgaard.
Mens de beløb, hospitalerne går glip af i tabte gevinster i 2016 og 2017, er af mindre størrelse, er der i 2018 store millionbeløb på spil, hvis Sundhedsplatformen ikke fungerer optimalt.
Her skal Sundhedsplatformen nemlig ifølge business casen give gevinster for op til 400 millioner kroner.
Ifølge Jes Søgaard er der en reel risiko for, at budgetterne kommer til at skride gevaldigt, og at hospitalerne dermed må spare ekstra millioner oven i de årlige sparekrav, som de i forvejen skal honorere.
»Der er en klar risiko for, at det kommer til at blive dyrere, end man regner med,« siger han og efterlyser de opgørelserne over de konkrete udgifter fra Sundhedsplatformen.
»Så længe vi ikke kan se de vigtige informationer og resultater for, hvordan det reelt er gået i 2016, kan vi ikke gennemskue, hvordan det går,« siger han.
Det samme mener Kjeld Møller Pedersen, som også mener, at det er for tidligt at slå fast, om Sundhedsplatformen vil slå bunden ud af hospitalernes økonomi, eller om gevinsterne pludselig begynder at strømme ind.
»I efteråret 2017 vil man kunne se, hvordan det er gået på en lang række hospitaler i Region Hovedstaden. Til den tid har Rigshospitalet haft den i et år. Halter de stadig efter til den tid, begynder der er være store problemer,« siger han.
Regionsrådsformand: Vi har en sund økonomi
Der er indtil videre penge nok i kassen til at dække tabet fra Sundhedsplatformen, indtil hospitalerne kommer op i gear.
Sådan lyder det fra regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
“Det er et kæmpestort arbejde, når man indføre et helt nyt system, der ændrer arbejdsgangene, og vi er slet ikke i mål endnu. De nye hospitaler, der har indført systemet, skal også op i aktivitet igen,” siger hun og peger på, at det først er når alle hospitaler har fået det nye it-system, at det giver fuld effekt.
Kan du garantere, at der ikke skal fyres læger og sygeplejersker, fordi hospitalerne har haft ekstra omkostninger i forbindelse med Sundhedsplatformen?
»Regionen har en rigtig sund økonomi, og vi kunne derfor trække på kassebeholdningen i forhold til noget af det underskud vi så som følge af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte i 2016. Lige nu ruster vi os til at klare 2017, men det er en del af grunden til, at systemet skal fungere optimalt, og vi skal tage det alvorligt, hvis det er mere end begyndervanskeligheder.«
Hvorfor har man ikke ventet med at rulle Sundhedsplatformen ud på regionens hospitaler, til man havde løst de aktivitetsudfordringer, der har været på Herlev?
»Fordi vi ikke ville kunne undgå, at der ville være udfordringer, når systemet skulle implementeres på et nyt hospital, selv om det fungerede på et andet, fordi der ville være nye specialer og nye arbejdsgange, der skulle tilgodeses.«
