Regeringen vil give os mulighed for at stemme elektronisk, når vi går til valg. Men fordelene er ifølge eksperter svære at få øje på – og de står ikke mål med de store omkostninger ved e-valg.
Du står i boksen, men har hverken fået blyant eller stemmeseddel. I stedet mødes du af en stor skærm, som beder dig trykke på det parti eller den kandidat, du vil stemme på.
Stemmeafgivelse er en af de få bastioner i det offentlige, hvor handlingen stadig sker manuelt. Men med et lovforslag, der førstebehandles i Folketinget i dag, åbnes der for, at valg til kommunerne, regionerne, Folketinget og Europa-Parlamentet digitaliseres. Det skriver Berlingske torsdag.
I første omgang er der kun tale om et forsøg i seks kommuner, men loven giver i princippet mulighed for, at alle landets stemmebokse kan blive digitale.
Det er for vidtgående, mener professor ved Danmarks Tekniske Universitet Joseph Kiniry. Og Jørgen Elklit, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, mener ikke, at Indenrigsministeriet har taget kritikken af forslaget tilstrækkeligt alvorligt.
- Ministeriet negligerer tilsyneladende betænkeligheder omkring tillid til det demokratiske system, til sikkerhed og til de store omkostninger, siger Jørgen Elklit.
Han bakkes op af Joseph Kiniry, som har forsket i e-valg i årevis og er lodret imod lovforslaget.
- Danmark er simpelthen ikke klar endnu. Jeg håber personligt, at lovforslaget bliver forkastet, siger Joseph Kiniry.
Men økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) ser e-valget som et principielt spørgsmål om lige adgang for alle vælgere – og mener, at det er pengene værd.
- En ting, som jeg selv er meget optaget af, er, at borgere med visse handicap får bedre adgang til at stemme, så de ligesom alle andre kan stemme hemmeligt, siger Margrethe Vestager, som er overbevist om, at der kan findes en sikker teknisk løsning.
Ifølge professor Jørgen Elklit vil e-valget blive uforholdsmæssigt dyrt, hvilket, sammen med andre kritikpunkter, også er blevet påpeget i en række høringssvar – dog uden de store ændringer i lovforslaget.
Margrethe Vestager afviser, at der ikke er taget højde for den kritik, der har været. Hun understreger, at det er et forsøg, og at eksperter vil blive inddraget, når loven er på plads.
- Hvis man skal forsøge sig med noget så centralt som den måde, vi stemmer på, så skal der være en solid lovhjemmel nedenunder, siger Vestager.
Der foreligger endnu ingen beregninger på, hvad det vil koste at rulle de digitale valgsteder ud, men kritikerne peger på, at andre lande har gjort sig smertelige erfaringer.
Både i Irland og Holland endte fejlslagne e-valgsystemer med at blive skrottet, da en gruppe hackere havde bevist, at de kunne komme ind i systemet. For irerne blev prisen 400 millioner kroner – og begge lande vendte tilbage til papir og blyant.
Men der skal mindre til, før ideen falder til jorden, mener professor i statskundskab ved SDU Klaus Levinsen.
- Lige nu er der stor tillid til valghandlingen i Danmark. Bare én enkelt fejl i det nye system kan undergrave tilliden til det fuldstændigt, siger han.
Selv om der er opbakning til projektet blandt regeringspartierne, kan det alligevel vise sig at blive svært at få igennem. DF, K og EL er imod, mens V ikke er klar til at give grønt lys endnu, fordi de mangler afklaring på spørgsmål om sikkerhed og pris.
