Ekspert om undskyldning: Det er nyt i dansk presse

Det er nyt i dansk presse, at Ekstra Bladets journalist Jan Kjærgaard lørdag har sendt en undskyldning til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og udenrigsminister Villy Søvndal (SF), mener ekspert. 

Journalisten beklager, at han i juni 2010 skrev artiklen 'Helle og Villy: Vi betaler for lidt i skat'.

LÆS OGSÅ: Ekstra Bladet-journalist: Undskyld Helle og Villy!

Jan Kjærgaards undskyldning får Michael Bruun Andersen, der er RUC-lektor i journalistik, til at løfte sine øjenbryn:
 

- Når man undskylder for noget betyder det, at man ikke er stolt af det, man har lavet. Spørgsmålet er om Ekstra Bladet som medium følger op og bringer den undskyldning eller en tilsvarende. Jeg synes, at det vil være fint, hvis det også kommer til at stå i Ekstra Bladet, siger Michael Bruun Andersen til bt.dk.

HVAD SYNES DU OM, AT EKSTRA BLADETS JOURNALIST NU UNDSKYLDER? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

Han mener ikke, at det er almindelig journalistisk praksis i dansk presse at sende sådan en undskyldning.

 
- Enten så dementerer man eller også står man ved, hvad man har lavet. For mig er det nyt i dansk journalistisk, at danske journalister er begyndt, at undskylde over for bestemte personer. Så undskylder man jo i forhold til virkningen af bestemte ting fremfor det faktuelle i det, siger Michael Bruun Andersen.

Da Jan Kjærgaard og Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør, Poul Madsen, for nylig blev afhørt af skatte-kommissionen, var de 'som pot og pande' ligesom de 'stod inde for hinanden'. Derfor bliver det også spændende at se, hvordan Ekstra Bladet som medie vil reagere på Jan Kjærgaards undskyldning, mener lektoren.

- Men undskyldningen ligger i klar forlængelse af, hvad Poul Madsen har sagt om det nære forhold mellem journalister og spindoktorer. Det her er nok et forsøg på, at komme den kritik af forholdet mellem spindoktorer og journalister, der vil komme frem under kommissionens arbejde, i møde. 

- Spørgsmålet er om, undskyldningen vil have nogen konsekvens. Og man skal jo huske, at det ikke kun er på Ekstra Bladet, at forholdet mellem journalister og spindoktorer er nært. Sådan er det hele vejen rundt, slutter Michael Bruun Andersen.

BT har i løbet af lørdagen forsøgt at få en kommentar fra Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, men uden held. Jan Kjærgaard fortæller i sin undskylning også, at han har bedt Poul Madsen om at få fjernet den pågældende artikel fra Infomedia.

Ifølge ekstrabladet.dk siger Poul Madsen til Ritzau, at han 'helt ekstraordinært' har valgt at følge Jan Kjærgaards ønske, så artiklen ikke længere er at finde i databasen Infomedia.

- Det er ikke noget, vi gør normalt, men det har været et stor ønske fra Jan Kjærgaard, og det har jeg valgt at følge i denne sag. Men den ligger stadig i Ekstra Bladets avisarkiv, som vi aldrig kunne drømme om at pille ved, for det er et historisk dokument, siger Poul Madsen.

Hvad synes du om, at Ekstra Bladets journalist nu undskylder?

Deltag i debatten herunder

Læs også:

Din kommentar

Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren.
Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes.
Kommentarer

UNDSKYLD MIG LIGE

Skrevet af Ole, Torsdag den 6. september 2012, 19:33

Helt ærligt !

Hvis der er nogen der skal undskylde er det sgu HTS & Villy Schlafental :
De har bedraget de danske vælgere med verdenshistoriens største røde løgne og vælgerbedrag, nord for alperne.

DE 2 uduelige såkaldte politikere burde sige et STORT UNDSKYLD !
Men de griner hele vejen til banken.
"Hold da kæft hvor tog vi røven på de dumme danske godtroende røde fjolser = vælgere"...

KÆRE RØDE LEJESVENDE - VI HAR ALLEREDE FÅET NOX AF JER -
VALG NU !

Bedøvende ligegyldigt

Skrevet af Christian Frederiksen, Tirsdag den 4. september 2012, 00:47

Landspolitik betyder ikke en skid for mig. Det gør derimod nærdemokratiet. Så for mig er det bedøvende ligegyldigt, hvor tæt forholdet er mellem politiske rådgivere og journalister på Christiansborg. Kunne ikke rage mig mindre.

Så røg Jan Kjærgaard på tidsubestemt "ferie"

Skrevet af G.Mortensen, Mandag den 3. september 2012, 22:16

Gad vide om sandheden er røget samme vej og om Poul Madsen slutter trop.

Det er ikke kønt , detteher og så koster det skatteyderne en undersøgelseskommision, for ikke at tale om de menneskelige omkostninger.
Der er god plads til store forbedringer for Ekstrabladet. Denne gang var det for lyst - P.M.!!!!

undskyld

Skrevet af larsen, Mandag den 3. september 2012, 10:13

man må da gå ud fra at ekstra bladets troværdighed er under 0 punkt. og at poul madsen og jan kjærgaard skal vel snart se sig om efter et nyt job. ja man står i mudder grøften alene, og det hjælper ikke at stå og råbe, alle de andre gør det samme.
at der overhovedet er nogle der køber ekstra bladet er mig helt ubegribelig. man kan jo ikke tro på hvad der står i den avis. og i morgen bliver der sikkert igen sagt undskyld vi trækker historien tilbage.
at poul madsen så for tv står at siger det er som jeg siger, det er jo kun helt LATTERLIGT

Ynkelige Ekstra Blads-folk

Skrevet af Preben Skjøth, Søndag den 2. september 2012, 23:43

Det er grotesk, at Poul Madsen og Jan Kjærgaard fra Ekstra Bladet optræder som sandhedsvidner i en undersøgelseskommission. For er der nogen, der omgås med med sandheden, er det Ekstra Bladet, og det med Poul Madsens viden.

Det gør ikke sagen bedre, at BT gør et stort nummer ud af det, og at BT spørger en såkaldt eksert, som så -igen igen - får lejlighed til at ytre sig. Man behøver blot at have hørt Jan Kjærgaard en engang gang, som jeg gjorde i formiddag på TV2, for at finde ud af, at manden oser langt væk af påtagethed.

Den mand ville jeg end ikke købe en æske tændstikker af, og når man ved, at Ekstra Bladet benytter enhver lejlighed til at jagte alt, hvad der har med borgerlig politik at gøre, er det da helt til grin med Jan Kjærgaard og Poul Madsen.

Det er ynkeligt at høre Jan Kjærgaard sige undskyld til Helle og Villy, men endnu mere ynkeligt at andre blade i det hele taget tager sagen op.

Når man laver en fejl

Skrevet af Leif B. Pedersen, Søndag den 2. september 2012, 23:02

Når man laver en fejl, så må man også tage de øretæver der følger med.

Platheder i EB

Skrevet af Svend, Søndag den 2. september 2012, 22:03

Set Madsen i presselogen.
Magen til hyklerisk fornægtelse af dårlig journalistik skal man da lede længe efter. Kildebeskyttelse er åbenbart en by i Rusland for formiddagssprøjten. Næste gang EB bryder den, bliver det, når der igen er udsigt til godt salg i kiosken, og det naturligvis uanset, hvem det så måtte gå ud over.
Der kan da kun være en grund til at EB ved Poul Madsen og hans åbenlyst løgnagtige journalist Kjærgaard har slettet filen med lydoptagelserne, nemlig at optagelsen viser, at Kjærgaard lyver. Om hans samtalepartner også gør det ved vi ikke, men Kjærgaard udstiller da sin egen og Madsens latterlighed i ekstrem grad. Velbekomme.

ukritisk - Nej Rasmus ..

Skrevet af Karin Petersen, Søndag den 2. september 2012, 21:36

Så læser du ikke mit indlæg godt nok.
Uanset om det er Kasi Jespers skatteopgørelse eller Thorning og hendes mands, er det noget svineri, at man hænger dette ud i pressen. Nok skal der granskes, men hvordan kan man få andre folks skatteoplysninger. Jeg var så naiv at tro, at dette er en sag mellem skat og personen.
For mig lyder det som om Skat's oplysninger er som en si, hvor alle oplysninger står frit for alle, der vil have oplysningerne. Og pressen hænger det ud med alt, det der kan trækkes ud af oplysningerne og det er ikke ok.

Sig mig

Skrevet af Michael Pedersen, Søndag den 2. september 2012, 21:26

er man nu blevet en tøsedreng, hvis man undskylder en fejl. Eller handler det om at der ikke er nogen af de almindelige mellemmenneskelige regler der gælder, når bare det skader Helle Thorning. er vi ikke anstændige mere i dette land. Er alt ligegyldigt, bare det skader den nye regering? I så fald er Troels Lund jo ikke en skurk, men bare som folk er flest.

Hvad er Ekstrabladets dagsorden?

Skrevet af G.Mortensen, Søndag den 2. september 2012, 20:22

Poul Madsen har da vist svært ved at holde styr på JK, sandheden, kildebeskyttelsen og Ekstrabladets andel i denne skattesag.
Det har jo nærmest været tragikomisk at se PM forsøge mandsopdække JK og så slap han alligevel afsted med en undskyldning. Gad vide hvor troværdig denne journalist i virkeligheden er???? - og PM??????

Mon ikke der snart trænger til lidt udskiftning på Ekstrabladet - det kan måske være sundt at "smage" lidt af sin egen "medicin"??

Svineri

Skrevet af Pia, Søndag den 2. september 2012, 20:11

Helle Thorning Schmidt har snydt 150000 i skat det viser hendes skatteopgørelse. Og hun har ikke givet nogen undskyldning og betalt pengene tilbage.

Og hendes mand har en trækprocent på 0 stadigvæk. Sikke noget svineri, der gælder åbenbart andre regler for Socialdemokrater.

Ekstra Bladet og deres journalister er utroværdige tøsedrenge...

Skrevet af Poul, Søndag den 2. september 2012, 17:58

den ene dag træder de på folk, og nu bruger de den anden dag til at undskylde, hva fan er det for noget flæberi? De mener det jo ikke...

Vi vil have ordentlig journalistik, det skal være sandheden, sobert og ærligt, med beviserne i orden!
..og så undskylde på FaceBook, TØSEDRENG.

det er ok

Skrevet af leif, Søndag den 2. september 2012, 17:57

Helt fint med en undskyldning men hvor langt rækker det?
Hvis der virkelig menes noget med at sende en undskyldning er det da mest rimelig at det følges op af en synlig forandring i den fremtidige væremåde. men ok EB! det er nok ikke noget man vil komme til at opleve fra BT. BT vil hellere gå og luske med tingene se nu blot på deres håndtering af nøgenløberen fra Christiania hvorfor får vi ikke navnet på vedkommende?
Jeg er sikker på hvis det havde været EB der havde historien ville de være "store" nok til at fortælle hele sandheden.

Den der ler sidst , ler bedst ...

Skrevet af Karin Petersen, Søndag den 2. september 2012, 16:49

Nu er det så jeg vil spørge BT, hvorfor bliver I ved med at træde vande. Hvad er det egentligt I er ude på, husk I faktisk selv også står i fedtefadet. For hvordan har I fået alle oplysningerne om Helle Thorning's skat på de 9 sider, det er jo faktisk også ulovligt. At I så ikke vil oplyse om hvem der har lægget til jer, er jo både forkert og viser at I synes det er ok det der foregår, i hele den danske presse.
Jeg synes faktisk, at det er godt med den debat, der foregik i presselogen på TV2 søndag, den blev ophedet og hvorfor ?

Til ukritiske Karin Petersen

Skrevet af Rasmus, Søndag den 2. september 2012, 20:02

Ekstra Bladet er i besiddelse af Kasi Jespers personlige skatteopgørelse og bruger den ulovligt.

Hvad er forskellen på Kasi Jesper og hr/fru Kinnock.

Den eneste forskel er at fru Kinnock er Socialdemokrat.

Tænk over den engang!

Ikke fjernet fra nettet

Skrevet af Kasper -, Søndag den 2. september 2012, 13:58

De har godt nok fjernet den fra Infomedia, som er en database kun journalister og professionelle bruger.

Men de har glemt at fjerne den fra ekstrabladet.dk, så alle har stadig adgang...

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article1356344.ece

Måske en god idé at gemme den.

Hvad i alverden ligner det at fjerne beviserne for sine egne forbrydelser, og så lancere det som en "undskyldning"...? Jan Kjærgård havde jo aftalt den mudderkampagne med spindoktoren.

undskyld mig at jeg af og til har købt et E.B.....

Skrevet af J. Hansen, Søndag den 2. september 2012, 12:29

.......- Undskyld, undskyld, undskyld, det skal ALDRIG ske igen! Det lover jeg! UNDSKYLD!

Det var Poul Madsen, der gik forrest i køen af politiske og økonomiske analfabeter ansat i hobetal på de ringe sammenspiste danske medier, da " Danmarks første kvindelige statsminister" (bvadrrr..) skulle bringes til sejr. Forblændede af pubertær beundring og lir VILLE de have en nullert til statsminister og 4 nullerter til at beklæde en udenrigsministerpost!
I dag har disse mediefolk ingen skam i livet over at have ført vælgerne og deres læsere ud i det nuværende uføre. Giv en undskyldning Poul Madsen. Giv en undskyldning til det danske folk! Se det var på sin plads! Bagefter kan dine elendigt uddannede og dårligt begavede kollegaer følge trop!

"f'j" for den le.., jeg trådete i en l...!

Skrevet af J. Hansen, Søndag den 2. september 2012, 12:21

Uffe Jøregnsen, er det dig, der står for udformningerne af BT's spørgsmål? Hvorfor skal den ene af som regel 2 svarmuligheder ALTID indledes med et "føj"? Det lyder da helt ærligt tåbeligt.

Jan Kjærgaard er utroværdig

Skrevet af Karin, Søndag den 2. september 2012, 12:04

Det er en mærkelig journalist, han er da så utroværdig, som nogen kan være. Han burde fyres, men det er vel lige i Poul Madsens ånd. Han virker også utroværdig.
Kort sagt, det kan ikke skelne mellem løgn og sandhed.

Jan Kjærgaard - sig farvel

Skrevet af Cecilie Blikker, Søndag den 2. september 2012, 11:50

Det ville være passende hvis Jan Kjærgaard også tog afsked fra journalistikken og sagde undskyld til sine læsere. Man kan jo nu aldrig vide hvornår han næste gang bliver intimt involveret med en kilde, så han igen skriver artikler han ikke kan stå indefor når forholdet til kilden ikke er så positivt længere.

Kan det sælge aviser?

Skrevet af Benny Skou Mortensen, Søndag den 2. september 2012, 11:21

Det kan jo være, at det kan sælge et par ekstra aviser. Hvem kan tro på noget som helst fra Ekstra Bladet?

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her